Fedten rundt i ingenting og omgivet af idioter

brevkassespørgsmål

Fedten rundt i ingenting og omgivet af idioter

brevkassespørgsmål af
Mads
16 år
Oprettet 8 år 3 måneder siden

Hej.

Jeg er i gang med nogle projekter, men problemet er at jeg ikke ved, hvordan jeg skal finde den viden jeg skal bruge.

Jeg har kunnet finde noget tekst, men problemet er, at det er så informationsfattigt, så jeg kan sidde og kede mig med det uden at komme nogen vejne, fordi man ikke kan regne mere ud, end man får information til.

Det er flere år siden jeg ikke kunne finde information, da nettet enten brugte betegnelser, som man kun får adgang til under bestemte forhold eller bestemte steder og derfor slap nettet pludselig op.

Jeg har haft problemer i flere år og alle mine omgivelser giver "råd", som er lige til at gå i døden af og så brokkede de sig over, at jeg ikke tog imod dem.

Hvad skal jeg gøre for at komme videre i livet? Og finde den information jeg leder efter.

Bemærk igen, at jeg ikke nødvendigvis kan give jer den information i skal bruge, da jeg ikke kan sanse jer, jeres hjerner, krop, mm. på fjern ukendt afstand.

Jeg er i øvrigt vant til, at mine omgivelser (voksne) kan finde på at te sig, som en på 10, når jeg afviger fra normalen og afviser/siger nej dem, så de ikke får deres vilje og forstår ikke, at jeg ikke kan forklare dem problemstillingen, da det ville svare til at stå og diskutere med en idiot og da jeg ikke kan sanse deres kroppe og hjernes indhold samt omsætte eller er "mere end psykiater", så kan jeg ikke give dem den idiotbehandling, de tilsyneladende har brug for.

Da de heller ikke tænker sig om eller følger deres egne regler ordentligt, så er jeg i øjeblikket vågen det meste af døgnet og skifter mellem søvn og vågen tilstand og tilpasser det, så godt, som det kan lade sig gøre. Det betyder så f.eks. at jeg den ene dag er vågen meget om natten og lidt om dagen og at det den anden dag kan være omvendt, alt efter hvad mine omgivelser gør.

I øvrigt, så er det også personalets ansvar at undersøge maden for giftstoffer, metaller, tilsætningsstoffer som er giftige eller ikke kan tåles, at man får mad nok, sørger for at man kan blive undersøgt for sygdomme, hvis man er syg eller har symptomer samt ikke te sig som en 10-årig eller uansvarlig person samt ikke nedgør beboere.

Det virker måske underligt, at det er dem, der skal undersøge maden, tandpasta, vand, mm., men det er nu engang der ansvaret af uvis årsag, muligvis også i uvidenhed/dumhed er blevet placeret.

Desværre, har de svært ved alle disse ting.

Det kan godt være, at de kan være, at de kan ødelægge, tvinge, forgifte, nedbryde, presse, nedgøre, svine til, udsætte for psykisk vold, omsorgssvigt, manglende hjælp, manglende forståelse, manglende styr på tingene, mm., men den hopper jeg ikke på.

Jeg har faktisk været nødt til at lave juridisk bindende kontrakter ved enhver aftale, for at være sikker på, at den bliver holdt.

Jeg ved nemlig udemærket, hvor meget gift der omgiver os, ja endda gift, man bevidst tilsætter.

Folk lever i en illusion og det er ligesom at skulle overvinde vilde dyr, der er imod en, bortset fra at de ikke bider, stanger eller stikker, men ødelægger folks liv og ting.

Ja, og for lige at nævne psykiatrien, så er deres "sygdomme" noget vi alle eller meget tæt på alle har. Der betyder, at tog alle dem 100% seriøst og aktivt satte folk i behandling ville Danmark blive omdøbt til "Psyk Danmark" og blive fodret med opreklameret mere eller mindre giftig narko og resten ville flytte til nabolandene, hvorfra landet vil blive kaldt "Det syge lalleland".

I øvrigt har jeg også et problem med, at når man nævner et synonymt som er forbundet og associeret med nogle helt andre ting, så afvises det. Hvordan fortæller man lige sådan en påstand idiotsikkert?

Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig

Jeg vil starte med at sige at det er meget svært at give dig et godt svar på dit spørgsmål. Mest af alt fordi der mangler en masse konkrete oplysninger for at kunne give dig konkrete svar. 
I forhold til det her med viden der er det svært at give dig nogle gode råd til hvor du finder den nødvendige viden uden at vide helt præcist hvad det er for en viden du søger. 

Det samme gælder i forhold til de voksne du har omkring dig som du helt tydeligt ikke har tillid til. Jeg tolker det sådan at du er i behandling på et bosted, et hospital eller måske ambulant. I hvert fald et eller andet sted i psykiatrien. Og du føler dig meget utryg ved de behandlere du har omkring dig. Ja, måske endda hele det psykiatriske system?
Igen er det meget svært for mig at give dig nogle konkrete råd. Mit bedste bud er at du har brug for en uvildig voksen der kan hjælpe dig i forhold til at sikre dine rettigheder i behandlingen. Her vil jeg foreslå dig at du kontakter Bisdderordningen hos Børns Vilkår. En bisidder er en voksen der har til opgave at deltage i eksempelvis møder med kommuner eller behandlingstilbud for at sikre at dine rettigheder. Du kan læse mere om hvordan du får kontakt til bisidderordningen her

Jeg kan se at du har skrevet flere forskellige spørgsmål i brevkassen der alle handler om de her emner. Måske lidt forskellige vinkler og ordlyd, men alle handler om enten manglende oplysninger eller udfordringer med kommunikation og behandling fra de voksne du har omkring dig. Vi har valgt ikke at svare på de tre andre spørgsmål, da vi ikke kan give anderledes eller bedre svar end vi gør her. 

Igen...jeg er overbevidst om at du kan få noget mere hjælp hos Bisidderordningen. Både fordi du kan få kontakt til én bestemt voksen der kan sætte sig meget bedre ind i din konkrete situation. Men dernæst også fordi du via bisidderordningen kan få hjælp via telefon og face-to-face, hvor du kan mulighed for at sætte flere ord på de udfordringer og problemer du oplever. Og dermed bliver det også lettere at give dig gode råd. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program