Er jeg gravid

brevkassespørgsmål

Er jeg gravid

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Hej

jeg er en 15 årig pige og jeg har haft sex første gang. Det var en dreng jeg virkeligt godt kan lide og jeg fortryder det ikke. Mit problem er at det var uden kondom. Han kom dog ikke men ved godt at der er risiko for præsperm. Dette skete ved midnat mellem fredag og lørdag. Da jeg ikke kunne tage den tidligere tog jeg en fortrydelsespille tirsdag ved en 8 tiden. Der er nu gået en måned og jeg har fået min mens. 

Jeg har læst at en fortrydelsespille kan udsætte din mens og da min mens ikke er regelmæssig ved jeg ikke om den er meget forsinket, men tror kun det er omkring to uger den er forsinket. 

Håber i kan hjælpe. Mange tak på forhånd

Svar: 

Hej med dig!

Først og fremmest skal du have stor ros for at skrive her i brevkassen. 

Du skriver, at du har haft sex for første gang og at det var uden kondom, hvorfor du har taget en fortrydelsespille. Du skriver også at du har fået din mensturation, men at den har været forsinket måske på grund af pillen eller fordi den endnu er ureglmæssig.

Ud fra det du fortæller er der ikke stor sansynlighed for, at du er gravid. Det siger jeg, fordi du har haft din menstruation. Menstruationen har til formål at skylle det ubefrugtede æg ud af kroppe. Men hvis det kan give dig ro, kan du med fordel tage en graviditetstest - enten hos din læge eller derhjemme. Graviditetstest kan købes i supermarkeder og på apoteket.

Du skriver også at du ikke har fortrudt, at du har haft sex med ham du godt kan lide - og det er da kun dejligt at det har været en god oplevelse. Jeg tænker dog samtidig også, at hvis du ikke ønsker at være gravid er det utroligt vigtigt at bruge beskyttelse. Så slipper du får at gå rundt og være bekymret - og du beskytter dig samtidig også mod kønsygdomme.

Bedste hilsner,

Sabrina 

   

Sabrinas billede
Sabrina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program