Jeg er bange

brevkassespørgsmål

Jeg er bange

brevkassespørgsmål af
Mille
14 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Hej jeg er en pige på 14 år og bliver snart 15. Jeg har en kæreste som er 15. Jeg har låvet ham at når jeg bliver 15 skal vi have sex. Men jeg er bange for det. For jeg ved ikke om han er til roligt sex eller vildt sex. Jeg ved heller ikke hvor hans tissemand skal ind og er bange for om jeg gør det forkerte. Jeg er også lidt Bang for at vi slår op begrundelse af jeg er dorlig til at have sex.

Kh mille

Svar: 

Kære Mille.

Først og fremmest skal du have stor ros for at skrive her i brevkassen. 

Du skriver at du har lovet din kæreste at I skal have sex når du blive 15, men at du egentlig er bange for at skulle have sex med ham. Først og fremmest vil jeg sige, at du IKKE skal gøre noget som du ikke har lyst til! Hvis du er utryg ved det og ikke har lyst, vil jeg råde dig til at vente, så du får en god oplevelse.

Jeg tænker, at du med fordel kan tage en snak med din kæreste om jeres tanker og forventninger til sex. Så kan I blive lidt klogere på, hvad I hver især har lyst til - og hvad I ikke har lyst til. Hvis han slår op med dig, fordi du ikke vil have sex, eller er usikker omkring det, så er han alligevel ikke dét værd.

Hvis du vil vide lidt mere om sex kan jeg anbefale dig at klikke ind på sexlinien.dk, hvor du kan læse en masse artikler og brevkasse, som måske kan give dig svar på nogle af dine spørgsmål.

Jeg tænker, at det vigtigste råd er, at du skal mærke efter hvad du selv har lyst til, og ikke gøre noget, som du ikke har lyst til. 

Bedste hilsner,

Sabrina 

Sabrinas billede
Sabrina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program