Min veninde har haft incest

brevkassespørgsmål

Min veninde har haft incest

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Da mig og min gamle bedste veninde var små havde vi for sjov lesbisk sex, hvilket hendes storebror opdagede. Af den grund fik han os til at gøre flere ting, og kneppe med os. Dengang var det sjovt og spændende men efter jeg er blevet ældre synes jeg det er lidt fucked op, for han knaldet egentlig sin egen søster og brugte ikke engang kondom. Hvad hvis du stadig knepper og får et barn? Så kan det gå galt... Har lyst til og melde dem men ved ikke om det bare er fordi vi er uvenner lige nu.

Svar: 

Kære du

Jeg kan virkelig godt forstå, hvis det fylder for dig og du tænker meget over, hvad du skal gøre. Derfor er det rigtig godt du skriver, for incest er en alvorlig sag, som man skal tage seriøst.

Som barn/ung er det meget naturligt at være nysgerrig på at udforske sig selv og andre seksuelt, fordi man er igang med at finde ud af, hvordan det hele fungerer, og hvad man godt kan lide. Når man er yngre er man dog ikke altid klar over, hvad der er rigtig og forkert, og det er ikke altid lige nemt at gennemskue, hvilke konsekvenser der på sigt kan være af de ting man gør. Derfor kan det ske, at man efter nogle år ser tilbage på noget man har gjort og stiller spørgsmålstegn ved om det var rigtig gjort og måske fortyder man.

Når du skriver, at du synes det hele er lidt fucked efter du er blevet ældre, så forstår jeg det netop som om, at du har været en del af noget, som du fortryder i dag. Måske fordi du er blevet bevidst om, at det var forkert af din veninde og hendes bror at knalde? Og måske du også kan mærke, at det var en grænseoverskridenede oplevelse for dig at være en del af de seksuelle aktiviteter? I den forbindelse er det vigtigt for mig at fortælle dig, at selvom det der skete var forkert, så har du ikke gjort noget forkert. Der er ingen tvivl om, at du har været vidne til noget, som er ulovligt, da søskende ifølge loven ikke må have sex eller anden seksuel aktivitet med hinanden. Men når det er sagt, så var det der foregik på ingen måde dit ansvar, og derfor heller ikke noget du skal stå til ansvar for i dag.

Jeg kan sagtens forstå dine bekymringer for, om der stadig foregår seksuelt samvær mellem din veninde og hendes bror. Selvom din veninde måske også er over 18 nu, så gælder de sammen regler som da i var yngre om at seksuel aktivitet mellem søster og bror ikke er lovlig, og derfor er du også i din fulde ret til at melde dem, hvis du beslutter dig for det.

Inden du foretager dig noget, vil jeg dog råde dig til i første omgang at dele dine bekymringer med din veninde. Du skriver nemlig ikke noget om, hvor gamle i var da de her ting fandt sted og ligesom du selv, så tænker jeg derfor ikke nødvendigvis din veninde og hendes bror var helt klar over alvorligheden i deres handlinger, og hvilke konsekvenser det kunne have på sigt. Det ændrer ikke på, at det var ulovligt det de gjorde, men for din egen skyld tror jeg det vil være rart, at få afklaret om din veninde og hendes bror stadig knalder inden du melder det til politiet. Som du også selv nævner kan din lyst til at melde dem være stærkere i øjeblikket, fordi i er uvenner, så for alles skyld, så tror jeg det vil være en god ide at snakke tingene igennem med din veninde først.

Som sagt kan vi senere i livet komme til at fortryde noget af det vi tidligere har gjort, og derfor kan det komme til at fylde meget i vores tanker. Det lyder til, at dine oplevelser er begyndt at fylde en del, og det kan jeg rigtig godt forstå. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at du tager hånd om dine tanker ved at åbne op overfor nogen omkring de oplevelser du har haft.

Du har allerede taget et stort skridt ved at skrive her i brevkassen, men måske det også kunne været rart for dig at tale med en som du føler dig tryg ved. Det kan eksempelvis være en lærer, en forældre eller en god ven. En anden mulighed er også at skrive til  Cyberhus' en til en chat eller til Headspace, hvor der sidder rådgivere klar til at lytte og give gode råd. Du kan også kontakte CSM, som er et gratis landsdækkende rådgivnings- og behandlingstilbud vil voksne, som har oplevet seksuelle overgreb i barndommen. Her kan du møde op og få støtte og vejlendning på et af CSM's centre, som ligger forskellige steder i landet.

Jeg håber du vil gøre brug af nogle af ovenstående tilbud, for selvom det kan være grænseoverskridende at dele sine følelser, tanker og oplevelser med andre, så kan det virkelig være en god hjælp at tage hånd om det der fylder. Du er allerede godt på vej ved at skrive her - virkelig stærkt gået.

De varmeste hilsner

Maren

 

Marens billede
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program