Hey

brevkassespørgsmål

Hey

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej.

Det er fordi jeg har prøvet at onanere som jeg tror det skal gøres men ved det ik helt så mit spørgsmål er nok hvad er udløsning og hvad er orgamse... Fordi jeg har prøvet hvor jeg gjorde det 2-3 gange og så var det helt vildt dejligt kunne ikke mærke min krop bare min pik det var ret mærkeligt? 

Svar: 

Hej med dig,

Dejligt at høre, at du er nysgerrig på dig selv og din krop og er kommet i gang med at onanere.

Når man som dreng får udløsning, betyder det at man har sædafgang (nogle kalder det, at man spermer), hvilket vil sige, at der kommer sæd ud af pikken. Udløsning er ikke nødvendigvis forbundet med den store lystfølelse.

Orgasme er den dejlige følelse man får, når man opnår klimaks når man onanerer eller har sex. Orgasmen består af nogle hurtige muskel-sammentrækninger i bækkenet og i musklerne omkring kønsdelene. Det kan godt tage lidt tid, før du får en orgasme, hvis du for eksempel onanerer. For nogen kræver det endda, at de øver sig længe, så hvis du har svært ved at få orgasme, er det ikke fordi, der er noget galt. Det gælder om at lære din krop at kende og mærke, hvad der føles rart. Jo mere erfaring du får, jo nemmere bliver det at få en orgasme. Det kan også forklare, hvorfor du ikke har mærket noget i din krop endnu, men kun i din pik - du har formentlig ikke fået orgasme endnu.

Så det er bare med at klø på, og blive ved med at udforske dig selv og din krop.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig held og lykke!

Mange hilsner,

Stine

StineHs billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program