Jalousi og misundelse..
Jalousi og misundelse..
Hejsa. Jeg står i en situation, som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal håndtere. Jeg undskylder på forhånd for den lange tekst. Jeg blev student i sommers, hvortil at jeg har valgt at holde et sabbatår som jeg er igang med nu. Sagen er bare den, at efter at have taget hul på mit sabbatår, er jeg blevet mere og mere deprimeret - deprimeret på den måde at jeg har en pludselig følelse af den lave selvtillid, som jeg også havde i folkeskolen. Jo længere hen i sabbatåret jeg er kommet, jo værre har jeg fået det psykisk.. Jeg har selv en tanke om, at det er fordi at jeg har fået tid til at “lægge mærke“ til de følelser jeg går rundt med helt inderst inde, dem jeg har prøvet at fortrænge. Det er virkelig gået op for mig at jeg er ekstremt ensom. Derudover har jeg ikke fået det job jeg håbede på, og frygter derfor at jeg ikke kommer på den rejse jeg har drømt om. Ensomdelen er dog det som tricker alt “dårligt“ og negativt i mig allermest. Det gør mig rigtig ked af det hver dag.. Nu til jalousi og misundelsesdelen: Min kæreste lever et liv med alt det jeg altid har håbet på at opnå. Han er sindssygt social, har vildt mange venner og vennegrupper, fik vanvittige karakterer og gennemsnit i gym, og kom direkte ind på sin drømmeuddannelse på uni. Jeg har det ret dårligt over at skrive dette, men i takt med at jeg holder sabbatår og har fået det dårligere og dårligere, og han kun har fået “tilsat” endnu flere gode ting, så kan jeg mærke at jeg bliver så vanvittig misundelig. Det kan være i de allermindste hverdagssituationer, hvor jeg kan blive mindet om, hvor ensom eller hvor dårlig jeg selv er - altså total sammenligning. For eksempel når han hele tiden har aftaler med alle hans forskellige venner, den og den dag- så står jeg på sidelinjen og har nul og niks at se til, ingen venner, ingen aftaler.. Det er mig som altid har tid, og ham vi altid skal planlægge ud fra.. Det rammer mig bare så hårdt desværre. - Og ofte ændrer mit adfærd sig rigtig meget når jeg er sammen med ham, og jeg så bliver udsat for disse situationer som prikker til mit selvværd. Jeg bliver irritabel, sur og mest af alt; ked af det. Når han har spurgt hvad der er galt, har jeg refereret til mit problem meget overordnet. At jeg har en dårlig periode med lav selvtillid osv. Det er heller ikke på nogen måde fair overfor ham, at jeg bliver som jeg gør. Jeg er virkelig glad for ham og det han har opnået, misforstå mig ikke! Det er bare mig den er galt med, og jeg ved det er et psykisk problem der skal arbejdes med - men jeg aner ikke hvordan. Hvad skal jeg stille op? hvordan Kan man ændre denne indstilling? :/ Jeg føler ikke at jeg vil snakke med min kæreste om det.. Det gør det ikke bedre..
Det gør mig så ked af at jeg skal have det sådan her.. For det er jo klart at man nogle gange prøver at distancere sig fra ting og personer som gør en (ubevidst) ked af det og misundelig.. Det er en forfærdelig følelse.. Især når man elsker ham så højt, og han betyder så meget. What to do? Hilsen en som desperat søger hjælp..
Kære M
Øv, jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært for tiden. Det lyder til, at du har rigtig mange tanker og følelser, der farer rundt i kroppen lige nu. Det kan være overvældende, og man kan komme til at bruge meget energi på det, så jeg håber mit svar kan hjælpe dig til, hvad du kan gøre.
Du skriver, at du er blevet mere og mere deprimeret jo længere hen du er kommet i dit sabbatår, og det måske hænger sammen med, at du har fået tid til at "lægge mærke" til dine følelser. Jeg tror du kan have ret i, at den megen fritid giver dig mulighed for at mærke mere efter end tidligere, hvor du garanteret havde travlt med gymnasiet. Det er i den sammenhæng vigtigt for mig at pointere for dig, at jeg synes det er virkelig sejt gået, at du faktisk mærker efter og giver dine følelser og tanker lov til at være tilstede i stedet for at fortrænge dem og gemme dem væk. Du lytter til dig selv, og du har allerede taget et stort skridt mod at ændre din situation ved at skrive her i brevkassen - så sejt!
Når man mærker efter og er meget selvreflekterende kan det nogle gange være svært ikke at blive selvkritisk. Jeg kan forestille mig, at du måske dunker dig selv oven i hovedet over, at du ikke fik det job du håbede på, fordi du frygter, at det får betydning for din rejse? Og måske dunker du også dig selv i hovedet over, at du ikke har det samme sociale liv som din kæreste? Det er meget naturligt, at man kan sidde fast i et bestemt tankemønster, og det kan være rigtig svært at bryde det mønster når først tankerne flyver afsted. Men hvad kan du så gøre for at ændre på din situation?
Noget af det jeg tænker vil være en god øvelse for dig, er at undgå sammenligner med din kæreste eller andre. Når du eksempelvis sammenligner dit eget sociale liv med hans, så er det lige netop brænde til den bunke af negative fortællinger du har om dig selv og din ensomhed. Sammenligninger kan på den måde være en glidebane, fordi vi sætter os op mod en anden og glemme at tænke på, at vi alle er forskellige med individuelle egenskaber og behov. Sammenligngen kan også være med til, at du nogle gange distancere dig fra din kæreste, fordi han (ubevidst) gør dig ked af det og misundelig, hvilket er virkelig ærgerligt når du er glad for ham. Derfor vil det måske være en ide for dig at sætte dig ned og tænker efter, hvilke ting og værdier der er vigtige for dig i din hverdag. Det kan hjælpe dig til at blive bevidst om, hvad det er du gerne vil efterleve, og på den måde tage udgangspunkt i dig selv frem for det du ser andre har. Ud fra det der er vigtigt for dig kan du begynde at sætte nogle mål for, hvordan det kan blive en del af din hverdag. Hvis du eksempelvis drømmer om et større socialt netværk kan det måske være en mulighed at udforske dine fritidsinteresser, fordi du derigennem kan få adgang til et stort socialt fællesskab, hvor du kan opnå nye relationer. Ved at sætte nogle konkrete mål, kan det gøre processen mod at nå dine mål mere overskuelig og sikre succesoplevelser, som kan give dig en mere positiv opfattelse af dig selv.
I forhold til din kæreste nævner du, at du ikke føler lyst til at snakke med ham om, hvordan du har det, og det er selvfølgelig helt op til dig. Jeg tror alligevel, at det vil være rart for dig, at indvie ham i dine tanker og følelser, fordi det kan give ham en bedre forståelse for, hvorfor du handler og reagerer som du gør. Hvis han ved, hvordan du har det, vil det give ham mulighed for at støtte dig, og du får en du kan snakke med om de ting der fylder inde i dig, så du ikke skal gå alene med dine tanker og følelser.
Det kan være virkelig svært at åbne op og sætte ord på sine tanker og følelser, så derfor vil jeg bare endnu engang sige, at det er super sejt, at du gjort det ved at skrive her i brevkassen. Du er også altid velkommen til at komme forbi 1:1 chatten, hvis du kunne have lyst til at chatte med en rådgiver, som kan lytte og komme med flere gode råd.
Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig alt det bedste.
Varme hilsner
Maren