Ondt i brystet

brevkassespørgsmål

Ondt i brystet

brevkassespørgsmål af
S
14 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Heeej!

Jeg har her på det seneste oplevet nogle smerter lige under venstre bryst. Det er sådan en form for langsomme jag, som starter lige under/nederst i brystet, og slutter et par centimeter nede af venstre arm. Det sker ikke i forbindelse med sport. Sidste gang jeg fik dem, sad jeg og skrev en opgave i min seng. Det bekymrer mig en smule. Der er sikkert ikke noget galt, men jeg vil bare have det ´bekræftet´. Da jeg sagde det til min far, slog han det hen og tog det ikke rigtig seriøst. Jeg læste en meget lille smule om det, og der stod ´hvis smerterne i brystet stråler ud i din venstre arm eller hvis smerterne i brystet er så kraftige, at du sveder og føler dig utilpas´ og det er ca sådan jeg har det, bortset fra at smerterne ikke er så slemme. Jeg bliver meget meget lidt kvalm men det er ikke så meget så jeg ikke kan arbejde, overhovedet...

KH S

Svar: 

Hej S. 

Det lyder da også irriterende, men man kan have ondt der hvor du beskriver af mange årsager. Fx fra ens muskler mellem ens ribenben eller ens muskler i ens brystkasse.

Der kan også sidde en nerve i klemme - og så er det den, som du kan mærke. Oftest kommer de smerter/jag, når man trækker vejret dybt, er det sådan for dig? Sådanne smerter kommer oftest efter, at man har dyrket sport, måske du går til håndbold eller fodbold? Så bruger man jo hele sin krop.

Du skriver ikke, hvor længe smerterne varer og om de kommer dagligt eller kun et par gange om måneden, om de bliver bedre når du bevæger dig eller om du har feber. Ej heller om du får p-piller og/eller om du ryger. Det er sådan nogle spørgsmål, som en læge ville stille og høre mere om. 

Jeg tænker, at du lige kan se det lidt an - men hvis du får det værre, hvis smerterne ikke forsvinder og/eller du tager p-piller, så sig det til dine forældre igen, så kan I lige tage forbi din læge. 

Kh

LærkeTAs billede
Lærke har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program