Kære triste og forvirrede pige

Når man er vild med nogen, så er der en hel del følelser indblandet, og man kan gå fra glad til trist til sur og tilbage igen på ingen tid. Det kan være ret hårdt og kræve en del energi, og man kan nemt blive helt i tvivl om hvad der egentlig sker. Derfor kan det være en rigtig god idé at snakke med nogen om det, og jeg synes derfor det er så fint at du både snakker med din søster om det, og at du skriver ind til os.

I dit brev skriver du om den dreng som du er vild med, men som jeg læser det, så er det der fylder mest, den måde din veninde har opført sig på. Og ud fra hvad du beskriver, så tænker jeg ikke at hun har opført sig som en særlig god veninde. Du skriver at hun har sendt beskeder til ham, både fra sin egen og din mobil, og det har været uden din tilladelse. Som du selv skriver, så føler du at hun har fucket det op for dig.

Derfor tænker jeg at det vil være en god idé at du taler med hende om det. Fortæl hende hvad du tænker om den måde hun opførte sig på (prøv om du kan gøre det på en pæn måde), og bed hende om ikke at blande sig i hvad der skal ske mellem dig og ham. Når det så er sagt, så tænker jeg også at det nok vil være en god idé at forklare ham hvad der er foregået. Simplethen sige det lige ud - at din veninde har sendt beskeder til ham fra din telefon uden din tilladelse. Du kan også, ligesom tidligere, overveje at foreslå ham at I starter forfra, fordi du jo stadig gerne vil lære ham at kende. Når du gør det, så kan det, som jeg ser det, gå to veje:

Enten siger han ja til at starte forfra, og så kan I begynde at lære hinanden at kende stille og roligt. Overvej om det ikke vil være bedst at holde det hemmeligt i starten - eller i hvert fald kun tale med din søster om det eller en anden veninde (så altså ikke hende fra hans klasse). I den forbindelse vil det også være en god idé at aftale med ham at I lige holder det for jer selv indtil videre. Så I kan få ro og plads til at tale sammen uden at der er andre som skal blande sig. Ud fra hvad du beskriver, så virker han til at være interesseret i dig, men drenge har bare generelt en lidt kortere tålmodighed, når de føler at der er drama. 

Det kan også være at han siger nej. Hvis det sker, så er du nødt til at respektere at det er sådan han har det. Så er du nødt til at give slip og komme videre - også selvom det er svært. Det kan hjælpe at være sammen med venner og/eller lave noget som du synes er spændende eller rart. Vær god ved dig selv, og giv dig samtidig plads til at være ked af det. Husk også at der nok skal komme andre drenge i dit liv, også selvom det måske ikke virker sådan lige nu. 

Du spørger, i dit brev, om hvad du skal gøre, hvis du overhovedet skal gøre noget. Som du kan læse, så tænker jeg at du skal gøre noget, fordi jeg tror at du ellers vil gå og tænke rigtig meget over det - noget som helt sikkert vil stjæle en masse energi. Hvis jeg nu tager helt fejl, og du føler at du godt kan give slip allerede nu, så er det selvfølgelig også en mulighed "bare" at lade det være, og gøre ingenting. Under alle omstændigheder, tror jeg dog at det vil være en god idé at snakke med din veninde om hvordan hun har opført sig, og at hun ikke skal blande sig i fremtiden. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og du er meget velkommen i vores chat, hvis du har brug for flere råd - det kan fx være når du har haft snakken med din veninde. 

Kærlige hilsner,

Signe