Hej

Det lyder så spændende at du er på udveksling i USA. Du er allerede over halvvejs, og det er egentlig godt at du nu begynder at spørge dig selv: Når jeg at få det ud af året som jeg gerne vil? Inden du rejste har der sikkert været mange forberedelser og drømme om hvordan det vil være. Forskellen mellem en kortere rejse og så et helt år i udlandet, den er stor. Det når at blive hverdag, og man skal vænne sig til at være i det, og samtidig har man bevidstheden om at det hele slutter snart. Hvad vil man så fortælle når man kommer hjem engang? Når man ser ting i bakspejlet, er det ofte at man ser de virkelig skønne, sjove og skøre ting i et nyt lys, og så har man glemt de strabadser der var, og som du er midt i lige nu, lyder det til. 

Det er godt at høre at du har et rigtig godt netværk i Danmark. Det er godt at tænke på at familie og venner venter på at du kommer hjem, og de vil sikkert gerne høre om alt hvad du oplever, både det sjove og det svære. Det kan være at du deler fotos osv. allerede, og på den måde opbygger en forventning om at du kommer hjem med spændende nyt og og erfaringer.  Det at du har valgt at tage afsted et år, lærer dig både om en anden verdensdel, men også om dig selv. Det er denne dobbelthed som godt kan føles barsk, tænker jeg. For al den tryghed man trods alt har i sit eget land og blandt dem man kender, er langt væk, selv om man godt kan ringe hjem. Derfor er det så fint at du har fundet venner blandt andre udvekslingsstuderende, selv om de ikke gå på din skole. I er i samme situation og kan tale om den, og så kan I blive ved med at skrive sammen og måske kan du senere besøge dem, der hvor de bor? Det der med et internationalt netværk, det kan man få gavn af på endnu ukendte måder. Det er godt at du kan bruge tid sammen med dem, så der kommer noget afvekslling fra skolen og de famlier du bor hos. Al den forandring, med tre forskellige familier, det kan være vanskeligt at skulle tilpasse sig hele tiden. Men det lyder som om at du har klaret det, trods alt. Jeg kan godt forstå det har kostet en masse energi, men husk at situationen er midlertid.

Det der med spisning, det lyder til at hænge sammen med dit stressniveau, og det er godt at du er opmærksom på det. Tænk på at det også går over, og det hænger givetvis også sammen med at du skriver at du er træt. Når der hele tiden er noget kroppen og hjernen skal tage stilling til og forholde sig til, også kaldet 'coping', så koster det en masse energi, og i længden dur hurtige kalodier ikke her, men en substantiel kost, og nogle gode sovevaner. Vigtigt at du prioriterer din søvn, så den kommer før end alt muligt andet. Det er måden at generere overskud på, også op til eksamnerne.

Hvilken betydning har de karakterer du får med hjem? I forhold til videre studie har de ikke nogen betydning, men alligevel er de vigtige for dig. Det tænker jeg ikke der er noget underligt ved. Det er skønt at blive anerkendt for sit arbejde med gode karakterer.  Det jeg hører du skriver er at den formelle læring slet ikke matcher det du ved, fagligt set, og samtidig er der ingen tvivl om at man vurderer essays osv på en helt anden måde i USA. En måde som vi med en dansk skolegang ikke er trænet i. Og derfor vil det også være helt naturligt, hvis du ikke scorer vildt høje karakterer. Husk at lige meget hvilken karakter du scorer så tilegner du dig oceaner af uformel læring, ved at opleve et andet skolesystem og et andet land, og skulle begå dig i det. Det er noget du vil have MEGET mere gavn af videre i livet, end af gode karakterer. 

Hvis du har haft nogle store forventninger før end du kom, kan det være at virkeligheden ikke altid lever op til dem? Hvis du har en forestilling om at du skal være på en bestemt måde, så du konstant skal vise dig fra din bedste side, så kan det være svært at leve op til de forestillinger du har om dig selv (din egen 'performance'!). Men med hensyn til familierne, så kan man ikke vide, hvem det er, og man må tage ting lidt som de kommer. Når du skriver at du ikke ved hvordan de vil reagere, hvis du viser dem hvordan du har det, kan man også prøve at vende det om. Man kan spørge, hvad har du at miste, hvis du fortæller dem om nogle ting du kæmper med eller ikke rigtig ved hvad du skal stille op med? Det kan være at de viser sig at være forstående, og støtter dig i noget du gerne vil, for eksempel at invitere dine internatinale studentervenner på besøg. Det kan godt være at du synes at du skal opføre dig overfladisk, for at kunne skjule nogle ting, eller fordi man ikke altid orker at vise sig fra sin bedste side. Her kunne det også være interessant for dig at iagttage nogle kulturforskelle, at se livet som en antropolog ville det. Hvordan skal man opføre sig i en amerikansk kontekst, sammenlignet med en dansk? Med andre ord kan det være sjovt at se hvordan er man som dansker, sammenlignet med en amerikaner? Det er meget muligt at der ligger nogle kulturforskelle til grund for, at det ikke er ligetil at begå sig. 

Er succes noget ydre eller noget indre, kunne man spørge, selv om det nok ikke er så enkelt. Karakterer og masser af nye venskaber kan være ydre "beviser" på en succesfuld oplevelse.
Men alt det du har lært om dig selv, netop på grund af at tingene også var svære og hårde, kan med tiden være det der faktisk gør at året var endnu mere værdifuldt, fordi du har lært en masse om dig selv, og om at klare dig igennem ting der er rigtig svære. Det er også en god erfaring at ude, føler man sig mere alene, og derfor glæder sig til at komme hjem. 
Alle oplever op- og nedture, selv om man ikke deler det. Du skriver at du er en meget perfektionistisk person. Det kan både være det der har bragt dig i stilling til et udvekslingsophold, at du har kunnet motivere dig selv og planlægge alt i god tid, men det kan også være at det er med til at gøre ting lidt anstrengende for dig selv. Det er en helt ny situation at være afsted et år, og det er lidt nogle andre strategier end dem der har bragt dig dertil, som du skal bringe i spil nu. Husk at det at tilbringe tid på egen hånd også er vigtigt. Det kan være at du kan skrive oplevelser ned, tage fotos og videoer, og også tænke mere over tingene i en slags helikopterperspektiv. For ting ændrer sig allerede en del, når du skifter familie endnu en gang. Du kan øve dig i at hvile mere i dig selv, og tage tingene som de kommer, og være åben og nysgerrig, for hvad du kan lære hvor du bor og om dig selv. Tænker også om der er et godt bibliotekt på din skole eller i byen?, så er det måske værd at besøge, tænker jeg, og lade dig inspirere. 

Det der med succes, det tænker jeg i høj grad handler om nogle indre ting. Din usikkerhed, som du skriver kan vende sig til selvhad, det er noget du kan bearbejde, så du i stedet for at vende ting indad, kan gøre noget aktivt, og få afløb for det. Du er på en måde tilstede i to virkeligheder, der hvor du befinder dig i år, og der hvor du hører hjemme. Det kan være godt at tage dig tid til at skrive til dem du holder af, også for at minde dig selv om alt det du har og savner. Din nuværende virkelighed er mere noget som du vælger til og fra - og selv bestemmer i hvor høj grad du kan rumme den og behøver at tage del i en masse ting. Når dine skolekammerater ikke er særlig tætte  - jeg går ud fra at det er en almindelig skole - så er der mindst to ting der spiller ind. Der er ikke lige dukket en person op som du især 'klikker' med, og det er sådan set tilfældigt (ud af 100 tilfældige mennesker kan der måske være én, man vil indlede et egentligt venskab med, siges det). Desuden ved de godt, at du rejser hjem om et år, og så tænker de måske om det er "værd" at investere en masse tid i dig? Hvis de tænker sådan er det åbenlyst deres fejl, for du har jo helt tydeligt en masse at byde på, og man kan sagtens bygge gode venskaber op, på forholdsvis kort tid. 

Det er godt du har venner som er i samme situation som dig. Prøv om ikke du kan få det sjovt nogle gange alligevel i skolen, indled nogle debatter, eller hvad du synes du der skal til? Det er en god idé at lave en slags forventningsafstemning med sig selv og sine omgivelser, sådan at det man får ud af det nogle gange er kompromisser, fx. med de familier man bor hos. Husk også at prøve nogle ting af som du måske ikke får chancen for igen - at give dig selv udfordringer, så du trods niveauet øver dig i nogle ting - det kan være at holde oplæg, prøve nye sportsgrene af, oplever ting i byen, kommer ud i naturen  og alt muligt. Måske kunne det også være en genvej til at komme lidt tættere på de venner du går i skole med. Er der måske ting de laver, som ikke rigtig siger dig noget, men som har stor betydning for dem. At kigge nye veje i forhold til hvad du normalt ville kigge efter i venskaber kan både være en mulighed for at finde venskaber, hvor du ikke troede du ville finde dem, og om ikke andet kan det give dig oplevelser, som ellers ville være svære at få, og det kan i hvert fald berige dig på den lange bane.
Håber du griber de muligheder der er, og får det bedste ud af dem, og bare giver dig selv lov til at være til, og opleve det du nu engang møder. 

Venlig hilsen Sara