Bange

brevkassespørgsmål

Bange

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Mine plejforældre truer rigtig meget mig og min lillebror med fjerne samvær eller vi ikke får mad 

Svar: 

Hej Anonym.

Det er vigtigt, at du føler dig tryg i den familie du bor hos, og at du føler din stemme bliver hørt. Så jeg er rigtig glad for at du skriver herind.

Når man bor hos en plejefamilie, har man også en socialrådgiver. Ham eller hende er den person, der skal sørge for, at der skabes de bedste forudsætninger for dig. Hem eller hende skal du tage kontakt til og fortælle hvordan du har det.

Børn og Unges tlf. nummer er 87947345. Her kan du forklare at du bor i plejefamile og gerne vil tale med din socialrådgiver.

Hvis du har svært ved at gøre det selv, kan du få hjælp til at kontakte din socialrådgiver, ved at gå til din lærer, pædagog eller en anden voksen du er tryg ved. Jeg kommer fra Den Matrikelløse Klub (forkortet DMK) og kan også godt hjælpe dig med at komme i kontakt med din socialrådgiver. Hvis du kontakter mig, kan jeg bede din socialrådgiver om at ringe dig op. Vi fra DMK kan kontaktes her: Kontakt

Måske vil det være godt for dig at vide, at når du bor i plejefamilie har du ret til minimum to gange om året at få besøg af din socialrådgiver. Ham eller hende skal lave det der hedder en "børnesamtale" og her kan du bede om at tale alene med din socialrådgiver helt fortroligt.

Hvis du har brug for at vende dine tanker noget mere inden du kontakter din socialrådgiver, kan du få rådgivning inde på vores anonyme Skanderborg-chat her på siden. Den har åben mandag og torsdag kl. 18.00-21.00.

Du kan også kontakte børnetelefon hele døgnet på telefon nummer 116111.

 

Jeg håber det kan hjælpe dig lidt.

 

Venlig hilsen

Jesper

DMKJespers billede
Jesper fra DMK i Skanderborg har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program