En dreng

brevkassespørgsmål

En dreng

brevkassespørgsmål af
Isabella
12 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Jeg har haft en drøm om en dreng , jeg ved ik helt hvem han er men jeg kyssede ham , næste dag jeg drømte om ham igen at vi kyssede igen. 

Svar: 

Hej Isabella.

Det er helt normalt at have drømme om personer, man ikke kender eller som ikke findes. Det kan også være, at drengen i din drøm er en du kender, men fordi vi glemmer detaljerne i drømmene ret hurtigt efter vi vågner, så kan det være at du kender ham, men bare ikke kan huske ham, når du vågner.

Nogle tror, at drømmer symboliserer noget underbevidst, altså noget i os, som ikke er tydelig for os. Det kan være tanker eller følelser, vi ikke egentlig ikke ved, at vi har, men som stadig fylder for os, uden at vi ved det. Hvis man tror på det, kan det være, at din drøm betyder, at du gerne vil prøve at kysse med en dreng eller måske har følelser for en dreng. Det er dog ikke alle, der tror, at drømme betyder noget, men at det bare er helt tilfældigt, hvad vi drømmer. Fx hvis du har set en serie eller film, hvor der er nogen, der kysser eller er kærester, og så drømmer man måske selv om det.

Men det er det gode ved drømme - vi bestemmer helt selv, hvad vi skal lægge i det, fordi der er ikke noget rigtigt eller forkert svar. Så du vælger helt selv, om det skal betyde noget bestemt for dig. Måske er det en måde at blive klogere på, hvordan du har det eller hvad der fylder for dig :-) 

Mange hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program