Hej!

Tak fordi du skriver! Der er mange i din situation, som føler at gymnasiet kræver noget nyt, og derfor kan det være at man skal forsøge at håndtere det på nye måder, hvis man som du ikke har været vant til at bruge særlig meget tid for at opnå succes i skolen. 2. G i gymnasiet ses ofte som det hårdeste i gymnasiet, det er det lange seje træk. Det lyder til at du allerede har tænkt en del over, hvad der mon være årsag til dine udfordringer. Både om dine egne forventninger til præstationer og dine forældres fylder meget, og du tænker på om der er nogen særlig grund til at du har vanskeligt ved at koncentrere dig i særlig lang tid. Evnen til at koncentrere sig er vigtig, og den få man især brug for hvis man senere også vil tage en lang uddannelse. Derfor kommer der nogle forskellige bud på løsninger, som du kan (gen)overveje, og gerne gå videre med.

Dine egne vaner

Du kan begynde med at skelne mellem de distraktioner (også kaldet forstyrrelser ;), der kommer udefra, og dem som du selv er ansvarlig for.  Hvis der opstår nogle ting som du pludselig skal nå, hjælpe andre med osv., så kan tiden let smuldre, eller hvis andre forstyrrer dig direkte mens du laver lektier. Det gælder om at skabe sig et rum hvor man uforstyrret kan få lavet de ting man skal nå selv. Du skriver ærligt om at der er ting der let distraherer dig, såsom Facebook og youtube. Den del af livet fylder nogle gange så meget at man bliver afhængig af det, og ikke få sat grænser, som kunne hjælpe dig med at nå det du vil priotere - at klare dig godt (nok) i gymnasiet. (I bogen 'Sluk' findes konkrete tips og refleksioner over hvordan man lever med og uden It - men den har du vist ikke tid til at læse nu, medmindre du skal skrive en opgave om emnet!). Det der med at lære sig selv nogle nye vaner er meget afhængig af at man er moviteret for det. Prøv fx. en slags quickfix :

Beløn dig selv

Hvis man vil motivere sig selv til at gøre noget, kan man love sig selv en belønning, som man først må tage hul på, når man har nået det, man vil. Det kan være at læse lektier i et bestemt antal minutter, eller har løst bestemte (del)opgaver. Belønninger vil altid være individuelle, små som store. Når man fx. at når man er nået til en bestemt side, må man spise et stykke chokolade, og ikke før! For dig kunne det være at du lærer at overholde aftaler med dig selv, om hvornår du må gå på nettet for underholdning skyld. Det er også godt hvis du kan være bevidst om hvorfor du åbner for fx. facebook. Er det for at tjekke en aftale, eller tjekker man også alt muligt andet fordi man ikke får logget ud igen? 'Fri' tid på nettet kunne være en belønning for dig, som du gradvis lærer at belønne dig selv for at overholde, når du får styr på prioteterne først. Begynd i det små. Aftal gerne belønning med dig selv inden du går i gang med det du først skal nå, og husk pauserne. Til sommer kan du også se ferien som en belønining for at bestå 2. g. Det der med at belønne dig selv kan være med til at motivere dig i det daglige. Du kan også overveje hvordan andre kan være med til at motivere dig, og omvendt.

Læs lektier sammen

Hvis du laver aftaler med andre elever eller venner om at læse lektier sammen, vil du måske finde det lettere at lave lektier i lang tid, fordi I også kan have det hyggeligt sammen. Det er godt hvis der er nogen, som du kan sparre med, så I hjælper hinanden gensidigt. Hvis I arbejder sammen om projekter kan det også være at det bedre fanger din interesse, så du ikke blot lave alting af pligt men af interesse - at du føler du lærer noget nyt. Da det lyder til at før er kommet nemt om med lektierne, handler det måske for dig om at lære nogle nye strategier, som du bruge. MEd nye metoder kan du måske lære hvordan du 'stadig' kan være den hurtige til at nå lektierne og få acceptable karakterer. Det kunne være forskellige læseteknikker eller hurtigskrivning (der er mange strategier). Hvis du lærer mere om studieteknik, formalia, kildekritik  eller hvad det nu er i dine fag som du også vil møde senere i livet. Hvis du vil læse videre er det derfor ikke spildt viden, og der er mange ting som I med fordel kan udveksle med hinanden og lære af underviserne.

Brug studievejlederen

Måske har du også overvejet at tale med studievejlederen? Det kunne være rigtig godt for dig hvis du valgte en at tale med som kunne følge dig over tid. Hvad med at stikke hovedet ind og tale lidt med studievejlederen om, hvordan du kan bedst når at indhente det, du mangler?

Studievejlederen kan hjælpe dig med at lægge plan. Jo før, jo bedre tænker jeg, for så kan du også tale med studievejlederen hvis det spidser til senere i 2.g eller 3.g, og du få en andens syn på udviklingen. Jeg tænker også at studievejlederen vil lytte til dine tanker om hvorvidt dine udfordringer er almindelige eller særlige, og hvad du kan gøre nu og her.

Opbakning fra forældre

Det er klart at både du og dine forældre har forventninger til livet, men hvilke? Man kan også vende dine tanker rundt og spørge om dine forældre ikke ville synes det var en skam, hvis du ikke turde bede om deres opbakning? Dine forældre ved godt at man ikke trækker sin uddannelse 'i en automat', og at man har brug for følelsesmæssig opbakning (og praktisk!). Hvis du for eksempel fortalte dem om tanker og planer om hvordan du gerne vil kunne tackle 2.g, så vil de forhåbentlig lytte og prøve at bakke dig op. Måske kan I fejre de små sejre undervejs... Som du rigtignok skriver vil de have adgang til hvad du måtte fortælle din læge. Men du må ikke glemme at uanset om dine vanskeligheder er midlertidige og ret almindlige, eller de har et navn (en diagnose er en samling af symptomer, kort sagt), så ændrer det ikke ved at du selv kan gøre noget. Du kan også selv fortælle dem at du har gjort noget, for eksempel talt med studievejlederen, og de vil sikkert respektere at du rent faktisk kæmper videre, og støtte dig.

Benyt lægen

Hvis problemerne fylder meget er det også en god idé at tale med lægen som du skriver, velvidende at du er 17 år og at dine forældre har aktindsigt. Fordi du er over 15 år kan du gå til lægen og tale med ham/hende, og lægen har tavshedspligt over for dine forældre og andre, så længe der ikke igangsættes behandling. Men du kan måske også blot fortælle om at du selv talte med lægen uden at de tager kontakt. Det er godt hvis I har tillid til hinanden, som før beskrevet. Igen er det godt at tale med lægen over tid, for at I sammen kan vurdere om det går bedre eller værre. Det er ok at fortælle om dine symptomer første gang i mødes, uden at nævne alle de ting det potentielt kunne være. Hvis det er det som er din store bekymring, så er det klart nok relevant, så kan du fortælle hvad der bekymrer dig mest.  Det er også muligt at ringe sammen indimellem, og på den måde holde kontakt indtil du føler at du har mere styr på tingene og dine tanker.

Kend dig selv

Du er på vej til at blive voksen og træffe beslutninger på egne vegne. Gymnasiet er et frit valg, som du forhåbentlig får en masse godt ud af, både socialt og fagligt. Det er vigtigt at du lærer dig selv at kende og øver dig i at nå det du gerne vil, nu og fremover. Held og lykke!