Hej med dig. 

Lad mig starte med at sige, at jeg godt kan forstå, at du er forvirret. Kærlighed og parforhold er svære størrelser, og det gør det heller ikke nemmere, at der som sådan ikke har været en egentlig afslutning på det, I har haft med hinanden. På én måde er I stoppet med at ses, men på en anden måde har I stadig en form for kontakt, som gør, at han alligevel er til stede i din hverdag og dine tanker. Jeg kunne forestille mig, at det gør det svært at komme sig over ham, når du ikke helt får mulighed for at fp situationen på afstand, og når det sker, så kommer man hurtigt til at gå i lang tid og virkelig savne.

Du spørger, om det er en god idé at skrive til ham, og selvom jeg gerne ville give dig svaret, så tror jeg kun, at det er dig selv, som egentlig ved, om det er det rigtige for dig at skrive til ham eller ej. Jeg tænker, at der er flere forskellige scenarier, og at det nok handler om at tænke dem alle lidt igennem og mærke efter, hvad der føles rigtigt, og hvad der ikke gør. Handler det f.eks. om, at du har lyst til at skrive til ham, at du stadig holder af ham, og at du gerne vil give det en chance til, eller handler det om at få snakket med ham om, hvad jeres situation egentlig er, og altså at få lidt afklaring? Det kan også være, at selv hvis du føler, at det bedste er, at I ikke ses længere overhovedet, at det så ville føles godt at fortælle ham, at det bliver nødt til at være sådan i hvert fald bare lige i et stykke tid, indtil du har fået det hele lidt på afstand. 

Det kan også være, at du efter lidt betænkningstid og overvejelse når frem ti,l at det bedste er, at I ikke er sammen, men at du gerne vil være venner. Så kan det være, at det føles okay at forsætte som nu med sådan lidt snak og kontakt hist og her, men det kan også være, at I begge ville have godt af at få snakket ud og blive enige om, at så er det sådan, det er. For jeg tænker, at der kan være flere grunde til, at han gjorde, som han gjorde, og at det også er en faktor, som spiller ind. Det lyder som om, at det måske var ham, der startede med at trække sig, når han sagde,at han var i tvivl om, hvorvidt han ville dig eller ej, men jeg lurer på om det måske kunne have været lidt et forsvar? Fordi han måske blev ked af, at du ikke ville være kærester. Forstå mig ret - det er helt okay, at du følte at tingene gik for stærkt, og at det gjorde dig usikker. Og det er så vigtigt og stærkt, at du lyttede til dig selv, men han er måske blevet ked af det, hvis han bare var helt vild med dig, og bare gerne ville være kærester, og hvis man så får lidt et afslag, så er der nogle mennesker, som så reagerer ved at trække sig helt, også selvom de stadig holder af den anden person, og gerne vil være sammen med dem. Det kan sagtens være, at han har det bedst med at være venner, men jeg tænker, at når I aldrig fik en konkret afslutning på tingene, så er det svært at vide, og at det måske kunne være rigtig godt med en snak, hvor I kan få lagt alle kortene på bordet. Det er dog helt op til dig, for som sagt, så tror jeg kun at det er dig, som egentlig kan mærke, hvad der føles bedst at gøre. 

Du skriver også, at du er i tvivl om, hvad du skal skrive til ham, hvis du vælger at gøre det, og det kommer nok lidt an på, hvad du når frem til, at du gerne vil sige til ham. Uanset så tænker jeg, at det kunne være en god idé at tage snakken ansigt til ansigt. Det kan selvfølgelig godt være lidt nervepirrende, men jeg tror tit, at man nemmere kan sikre sig, at man får sagt tingene rigtigt, og sådan at den anden forstår det, når man er ansigt til ansigt. Over telefon eller SMS kan man hurtigt komme til at gå fejl af hinanden, og det er bare så ærgerligt, når det sker. Så hvis du har mod på det, så tænker jeg, at det kunne være en god idé at høre ham ad, om I måske kunne mødes over en kop varmt, eller gå en tur og få snakket ud. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at det kan give dig lidt indspark i forhold til, hvordan du kan gribe situationen an. Jeg sender mange positive og varme tanker din vej!

De bedste hilsner

Amanda