Er der noget man kan bruge??

brevkassespørgsmål

Er der noget man kan bruge??

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Hvad kan man gøre hvis man gerne vil onanere men ikke for orgasmer længere. Er der noget man kan bruge eller hvad??

Svar: 

Hej med dig.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvornår man begynder at onanere. Mange drenge begynder først at onanere jævnligt, når de er 16 år. Det hænger sammen med puberteten, som de fleste drenge rammer, når de er mellem 13 og 16 år. Derfor vil onani for mange først komme senere, når man er lidt ældre end du er. Derfor er det slet ikke unormalt, at du oplever, at det er svært at få orgasme. Når man starter med at onanere, vil der være mindre sæd og derfor gør det det også sværere for dig at få sædudløsning. Det er egentlig ikke rigtig noget, du kan gøre noget ved. Orgasmer er ikke noget, man selv kan bestemme, om man får, fordi det er del af vores nervesystem. 

Alligevel kan jeg forsøge at komme med nogle råd. Mit råd vil være, at du ikke skal være bekymret over, at du ikke får orgasmer. Selvfølgelig kan du godt have lyst til det, fordi det var rart sidste gang. Hvis du har det på den måde, så kan det være, at du skal tænke på det, du syntes var frækt, dengang du fik orgasme. Så kan det være, at du bliver tændt og lettere kan få orgasmer. Mange kan også godt lide at se porno, mens de onanerer. Men husk at det ikke på den måde er noget, du kan styre. Og bare rolig du skal nok komme til at få flere orgasmer, når tiden er til det.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. 

Med venlig hilsen
Signe M. 

 

 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program