Synes min kats røvhul er mega fristende

brevkassespørgsmål

Synes min kats røvhul er mega fristende

brevkassespørgsmål af
Magnus
17 år
Oprettet 6 år 2 uger siden

hej, jeg er en gut på 17 år, og syntes min kat er mega fræk når den løfter halen. jeg prøvede her den anden dag, at jeg fik stivert da jeg sad nede i stuen med familien og den gik oppe i sofaen og løftede halen, tror min forældre opdagede min rejsning og jeg synes det var mega pinligt. Hvad skal jeg gøre!!??

Svar: 

Hej Magnus

Jeg kan godt forstå du ikke synes det var en fed situation. Jeg tænker at du kan trøste dig med at dine forældre godt ved, hvordan det er at være 17 år.

Når man er 17 år, og kroppen er fuldstændig sprængfyldt af hormoner og tanker om sex, skal der ikke ret meget til før der kommer liv i bukserne, og man kan få stivert i de mest underlige situationer. HVIS dine forældre så din rejsning, har de garanteret ikke tænkt at det havde noget med jeres kat at gøre.

Måske er det med at du tænder på jeres kat, når den løfter halen, bare et tilfælde, fordi det sætter nogle tanker igang hos dig om kønsdele. Som sagt kan selv meget små ting sætte sextanker igang når man er på din alder. Og selvom det er en kat, kan sådan en kropsåbning sagtens sætte tankerne igang.

Hvis du med tiden finder ud af at det faktisk er  katten eller andre dyr du tænder på, er det selvfølgelig vigtigt at sige at det ikke er tilladt at have sex med dyr i Danmark. Men fantasier om dyr og sex med dyr, må man gerne have. Man kan sagtens have en vild seksuel fantasi, så længe det forbliver en fantasi. Mange mennesker kan have vilde seksuelle fantasier  som aldrig ville fungere, hvis man førte dem ud i virkeligheden.

Mange hilsner Lasse 

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program