Ondt i brystet

brevkassespørgsmål

Ondt i brystet

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hej jeg er en pige på 13 Og har haft rigtig ondt i det ene bryst. Der er en lille kugle som aldrig har været der før, også føles der også som om at mit bryst er hævet. Jeg har gået og været nervøs for hvad der kunne være. Håber du kan hjælpe

Svar: 

Hej Pige 13 år

Tak for dit spørgsmål. Smerter og kugler/knuder i et bryst kan skyldes flere ting. I din alder er der stort set aldrig tale om noget farligt.

Ofte skyldes ømme bryster hormonelle ændringer. Det er typisk i ugerne før menstruationen og ømheden forsvinder, når menstruationen kommer. Brysterne kan også i den periode blive mere knudrede. Der kan også komme lignende brystspændinger, hvis man er på P-piller.

En kugle/knude der er øm, kan også være en lymfeknude, der er hævet på grund af en infektion i området. Så er den typisk placeret henimod armhulen. Lymfeknuder er en del af vores immunsystem, der bekæmper infektioner, og det er helt normalt, at de kan være ømme.

Hvis ikke dine smerter og den lille kugle forsvinder (fx, når menstruationen kommer), synes jeg, at det er en god ide at aftale et besøg hos din egen læge, der kan kigge og mærke på brystet.

Håber du kan bruge svaret og at du nu er lidt mindre nervøs.

Med venlig hilsen Rie

Ries billede
Rie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program