Meget i tvivl

brevkassespørgsmål

Meget i tvivl

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg er en pige på 12 snart 13. Jeg har brug for hjælp fordi der er den her dreng som jeg godt kan lide, og som også godt kan lide mig. Vi har faktisk været sammen engang før, men det lidt ligemeget her. Vi har snakket om at komme sammen igen, men er ikke helt sikker på om jeg er klar til det igen. Man bliver jo enormt bundet eller hva' man nu siger + min veninde kan også godt lide ham lidt. Men det dilemma jeg skriver her ind for at få hjælp til er noget helt andet. Mig og drengen har nemlig snakket en del om at ha' sex på det sidste. Vi har blandt andet overvejet om vi måske skulle prøve det sammen for første gang på et tidspunkt. Vi glæder os begge ret meget til at prøve det for første gang, men er også lidt i tvivl om det er for tidligt og om det vil blive lidt akavet bagefter? Stoler på ham og han er rigtig sød. Vi har også aftalt at hvis vi skal prøve det skal vi først ha' fat i et kondom, så der ikke sker noget. Jeg har også et andet spørgsmål. Jeg har nemlig ikke haft min første menstruation endnu, så jeg kan vel ikke blive gravid hvis vi har sex og han kommer inde i mig? Eller kan jeg? Er meget i tvivl så kunne godt bruge noget hjælp Det blev til en lang besked. Hahah Kærlig hilsen den lidt forvirrede pige (:

Svar: 

Kære "den lidt forvirrede pige",

Det er mega sejt, at du skriver herind til Cyberhus' brevkasse med et spørgsmål. Jeg vil forsøge, at besvare dit spørgsmål så godt som muligt.

Det lyder som om, at dig og denne dreng har et godt forhold til hinanden. Du beskriver, hvordan du stoler på ham og at han er sød. Det er vigtig at have en god mavefornemmelse med en person, hvis man går og tænker på, at man måske gerne vil være intime med den person på et tidspunkt. Sex kan nemlig være forbundet med en masse nye følelser og tanker, så derfor er det godt, hvis man føler sig tryg ved den person man gerne vil have sex med.

Du skriver selv, at du er 12 og fylder 13, og du er i tvivl om du er klar til at komme sammen med denne fyr igen, da "man jo bliver enormt bundet". I dette tilfælde synes jeg, at du skal mærke efter og lytte til dig selv. Hvis du ikke er klar til at være i et forhold er det helt i orden og ganske naturligt.

Noget andet er, at du sagtens kan have sex med ham uden at i kommer sammen, men der skal du også igen mærke efter hos dig selv, og gøre op med dig selv, om du er klar. Det kan kun du mærke.

Gennesnitsalderen i Danmark for unges seksuelle debut er 16 år, og der er mange som også vælger at vente til de er ældre end det. Det er meget individuelt, hvor gammel man er før man vælger at have sex.

Hvis i bliver enige om, at i begge er klar til at have sex er det, som du selv nævner, altid klogest at bruge kondom. Du burde ikke kunne blive gravid, når du ikke har fået din menstruation endnu, men kondommet beskytter mod eventuelle smitsomme sexsygdomme og graviditet.

Så til sidst vil jeg råde dig til at blive ved med at lytte til dig selv og mærke efter om, det føles rigtigt for dig, at have sex nu, eller om du gerne vil vente lidt.

Jeg håber at du kunne bruge mit svar.

De venligste hilsner,

Louise

 

 

LouiseHs billede
Louise fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program