Kære Stine

Det lyder som om at det er svært derhjemme lige nu, fordi din plejelillebror har nogle voldsomme reaktioner, hvor han skriger. Måske bliver han også ked af det eller meget vred? Det er rigtig fint at du har skrevet herind, og jeg kan mærke at du holder af ham. 

Når man er kommet i pleje, kan det tage en del tid at vænne sig til, og når man ikke er så gammel, så kan det være rigtig svært at forstå hvorfor man er blevet fjernet fra sine forældre. Du skriver at han godt kender grunden, og jeg er sikker på at det også var rigtig hårdt for ham at bo hos sine rigtige forældre, men derfor har han stadig været glad for dem på en eller anden måde. Det er også derfor at det kan være svært, fordi man føler sig splittet mellem sin kærlighed til de forældre som ikke kunne klare opgaven, og ønsket om selv at have det godt i en plejefamilie hvor der bliver sørget for en. Derfor kan han godt svinge mellem at være glad for at bo hos jer, og samtidig nogle gange sige ting som at han hader jer. Det betyder ikke at han hader jer, men det betyder at han går rundt med en masse svære følelser ineni, som er svære at sætte ord på. Og så kommer de ud på en voldsom måde.

Derfor er det bedste du kan gøre, at være sød og tålmodig med ham. Måske kan du lave noget sammen med ham, så han kan komme lidt væk fra sine tanker? Det kan være et spil, lege med lego, en tur i skoven eller måske kan I tegne sammen? 

Jeg tænker også at du kan snakke med dine forældre om det, så du også kan dele dine tanker med nogen. Det er nemlig svært at sige hvor længe han vil have det sådan, og det er helt normalt at man svinger i humøret, når man har været ude for noget voldsomt, som at blive fjernet fra sine forældre, og de ting som gjorde at han skulle fjernes. Du kan prøve at forestille dig at han har fået et sår som sidder indeni. Det er et dybt sår, så det tager tid for det at hele. Nogle gange gør det virkelig ondt, og så bliver han ked af det eller skriger, og andre gange gør det ikke så ondt, og så kan han godt være glad. Med tiden vil såret blive bedre, og det vil gøre mindre ondt, men det kommer til at være der i lang tid. Og selv når det er helet, så vil der være et ar, som aldrig helt forsvinder. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. 

Kærlige hilsner,

Signe