Skuffet og ked af det...del 5

brevkassespørgsmål

Skuffet og ked af det...del 5

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 2 år 2 måneder siden

Hej igen Jeg vil gerne fortælle om, hvad der er sket, siden jeg skrev for ca 14 dage siden. Min veninde skrev, om den aftale vi havde, samme morgen, som vi skulle mødes samme dag. Igen, så føler jeg, at hun styrer, gør som det passer hende og ikke forstår, at det skaber stress. Selv om jeg har sagt det, hun "undskylder" med, at sådan er hun over for alle. Jeg tog så hjem til hende, vi spiste frokost. Det var hyggeligt Jeg så jo den nye lejlighed som hun har med sin mand. Det der så piner mig nu, er, at jeg skrev, at jeg havde nogle ting, som vi skulle tale om. Fordi jeg føler, at hun stadig ikke er klar over, hvad hendes i mine øjne manglende involvering i vores relation gør ved hinanden. I sidste uge, så talte vi sammen i telefon. Og hun havde så lige minutter forinden, skrevet en lang besked til mig på Messenger. Der stod meget, som jeg synes var barskt. At hun ikke ville begrunde sin adfærd, at hun skrev:"hvert halve år føler jeg mig kritiseret". Og så en masse om, at hun ikke var enig , men "jeg anderkender, at det er sådan du føler". Jeg synes samtalen var ubehagelig men nødvendig. Hun sagde en masse om, at jeg "beskyldte" hende for ta være en dårlig ven og så græd hun. Jeg sagde, hvad jeg SAVNEDE og havde brug for. Nævnte episoden fra den dag, sidste år, hvor jeg akut havde brug for at vide, om jeg måtte være i hendes lejlighed. Hun begyndte så igen at græde og sagde:, Hvorfor kan du så ikke forstå, at jeg ikke skal begrunde mine valg". Jeg synes, at man skal være der for hinanden. Hun ignorerede mig jo, totalt. Det gjorde hun jo så også her i sommers, hvor jeg ringede og hun var ved at stå i noget med sin forlovede og et skab. Hun sagde bare, at hun ikke "have forstået" at jeg var så ked af det!!?!?! Men jeg græd jo. I telefonen sagde hun, at jeg skulle stadig række ud. men jøsses, det gør jeg da ikke! Samtidig sagde hun, at hun ønsker, at der er "flere af dine venner der kan tage fra" og sagde, at jeg skulle fortælle mere om mine problemer til andre. Hun gjorde det meget klart, at siger hun "nej" så skal jeg ikke vide hvorfor. Siger hun nej, så må jeg ikke blive skuffet, ked af det eller bebrejde hende noget. Men det kan hun jon ikke bestemme. Jeg synes, at jeg slet ikke føler mig forstået. Og at hun er en dårlig ven, der kører rundt med mine følelser. Aftalen var så, at vi skal ses. Hun har skrevet, om vi skal ses den 26.09. Jeg har svaret, at ja, "hvad passer dig"? ( altså mht tid) Men, jeg har ikke lyst til at mødes. Jeg kan ikke være mig selv, fordi hun fordømmer pga sin tro. Ydermere, så er jeg bange for at gøre det mindste forkert og det sætter sig på mit selvværd. Hun manipulerer og selvfølgelig vil jeg være bange for at ringe igen, når jeg bliver så direkte afvist! hun synes jo jeg er belastende. Hun sagde også at jeg "beskylder" hende for at være en dårlig ven. Så, sagen er den, at hun fik mig til at føle mig enormt forkert og som en dårlig ven, der ikke bare vil tage et "nej" uden at blive påvirket og som ikke har krav og ikke får en grund. Kort sagt, så stiller hun ikke op. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Melde afbud? Tage en pause? Hun siger, at hun beder for mig. Men alt det , det gider jeg ikke. Det "opvejer" jo ikke, at man ignorerer og det sætter sig jo i sindet, når man så direkte bliver afvist eller ignoreret. Jeg kan bare mærke, at den "lettelse" jeg påtog mig, fordi jeg nu ikke må være ked af det, den ikke er holdbar. Jeg er trist og jeg føler, at jeg er en belastning som hun siger skal gå væk og spørge nogle andre. Jeg kan mærke, at denne relation, den gør mig ked af det. Og at jeg slet ikke føler jeg har en ven. Hvad tænker I. jeg ønsker mere end nogensinde at passe på mig selv.

Svar: 

Kære dig

Jeg kan virkelig godt forstå at du er i tvivl om hvordan du skal håndtere situationen, og at det må være virkelig hårdt for dig. Samtidig så tænker jeg også at du måske har brug for mere flydende rådgivning end den jeg kan give dig her i brevkassen. Med det mener jeg at det helt sikkert vil være godt for dig at besøge vores chat, hvor du også har mulighed for at svare løbende, og rådgiveren kan høre hvad der er sket for nylig med dig og din veninde. På den måde kan du få en bedre rådgivning, og det er alt hvad vi ønsker :) 

Når det så er sagt, så vil jeg selvfølgelig gerne give dig et svar her også, og så håbe at du henvender dig i chatten næste gang der sker noget nyt. 

Det lyder til at dig og din veninde har taget en snak om de ting der er sket, og at du har fået fortalt hende hvad du savner og hvad du har brug for fra hende. Det lyder også til at hun har haft lidt svært ved at forstå det, og at hun også føler sig angrebet. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, men du kan ikke styre hvordan hun reagerer, og så længe du har sørget for at sige tingene på en pæn måde, så kan du ikke gøre mere. Vi er allesammen forskellige, og nogle gange kan det være svært helt at forstå andre, når man ikke selv har oplevet det som de har oplevet. Og selv der, vil oplevelsen være forskellig. Så når hun siger at hun ikke forstår eller ikke opfattede hvad du ville, så husk at det ikke nødvendigvis var for at være ond, men måske fordi hun oprigtigt ikke tænkte i de tanker. 

Derimod så virker det også til at du, inderst inde, godt selv ved hvad der skal ske nu. Du skriver at det tapper dig for energi og gør dig i dårligt humør, at blive ved med at kæmpe for venskabet, og jeg tænker derfor at det vil være en rigtig god idé med en pause fra hinanden. Om du vælger at sige det til hende før I skal mødes, eller når I mødes, er op til dig - mærk efter hvad der føles bedst, og husk at du ikke skal tvinge dig til at møde hende, bare for at gøre det. Det skal være fordi du har lyst til at se hende, og det lyder det ikke til at du har lige nu. 

At tage en pause fra hinanden behøver ikke at betyde at I aldrig skal være venner igen, og selvom det er din beslutning, så må du stadig gerne blive ked af det over det. Det er altid sørgeligt når et venskab skal på pause og også hvis det måske skal slutte, og det er vigtigt at du også giver dig selv lov til at sørge over det. Gør noget godt for dig selv og husk dig selv på at det ikke er meningen at man skal være venner med alle. Nogle gange så passer man bare ikke sammen, eller også vokser man fra hinanden. Det er helt okay, og måske finder man hinanden igen engang, når det hele er kommet lidt på afstand. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber du vil bruge vores chat.

Kærlig hilsen

Signe

 

SigneHs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program