penis
penis
hej jeg er 16 år gammel og på min penis er der nogle små brune pletter på hovedet af den hvad mon det kan være?
Hej Ali
Tak for dit spørgsmål.
Små brune pletter på penishovedet kan være kondylomer, altså det man kalder kønsvorter. Der kan også være tale om modermærker eller fregner. Uanset hvad, lyder det ikke farligt.
Kønsvorter skyldes en virus, som er sexuelt overført. Har man virus i kroppen, er man i risiko for at udvikle kønsvorter. Kroppen vil for de flestes vedkommende bekæmpe virus med tiden og vorterne vil forsvinde af sig selv. Generer vorterne, kan man forsøge at behandle dem på forskellig vis. Ofte vil man prøve med noget salve, der skal smøres på mange gange. Det er en god ide at beskytte sig med kondom ved sexuelt samvær, da man ellers kan smitte andre. Dog beskytter kondom ikke fuldstændigt. Smitte kan også forekomme ved oralsex og analsex.
Hvis du vil vide helt sikkert, hvad de brune pletter er, skal du gå til din egen læge eller kontakte en klinik for kønssygdomme. Klinikker for kønssygdomme er offentlige og gratis og findes flere steder i landet.
Du kan læse mere om kønsvorter på sexlinien.dk og her findes også en liste over klinikker for kønssygdomme.
Håber du kan bruge svaret.
Venlig hilsen Rie