Jeg er i vildrede. Er en ung kvinde, der bor i en ejendom, hvor der kun bor kvinder. Dette nævnes, fordi bestyrelsen, ofte "hidser hinanden op" og der er megen "fnidder" og sladder. Jeg har en nabo, hun er fra chile og har berettet om grusomheder hun var udsat for, for så vredt at sige, at jeg ikke skal "tvinge" hende til at fortælle noget og at hun "ikke finder sig i noget. Det mødte jeg i starten med stoisk ro. Men det var meget underligt at sige til mig, netop flyttet ind på gangen. Nu er sagen den, at jeg lider af astma, og flere gange har ,meget pænt henvendt mig og spurgt her i sommer, om hun ikke vil lukke sin hoveddør- Hun afbrænder nogle meget stærke duft pinde, hver aften som også generer de andre på gangen. Men ingen vil være med til at henvende sig til hende for hun er meget paranoid og rethaverisk. Det er ikke noget jeg har mødt tidligere. Det ryger mest ind til mig, nærmest nabo ( vi bor i en såkaldt "korridor" ejendom, dør om dør, som på et hotel). Jeg tror på venlig dialog. Altid- Og altid uden kritik og hævet stemme. Men hun er blottet for alt der hedder empati. Hun farer ned og lukker gangens vinduer, så snart jeg eller andre har åbnet dem. Det er som om hun er paranoid. Hun vil det ene øjeblik smile for så at ignorere, det er helt enorme skift hun præsterer. For en måneds tid siden bankede jeg på, for venligt at spørge, om hvornår hun slukkede de der duft pinde. Det skal siges, at så snart man kommer ind på vores gang, ude fra ejendommens hall, så stinker de der duft pinde meget voldsomt. Min henvendelse afstedkom det sædvanlige "kast med nakken", en overlegen mine. Hun forstod sket ikke min henvendelse. Jeg kunne jo bare lukke min dør!!! Og gå ind til mig selv!! Det tager bare 10 minutter. Da jeg 2 timer efter skulle ud med skrald, stod døren endnu mere åbent!! Det er svært at lufte ud her hvor vi bor og selv om jeg har mit rullegardin nede, så solen ikke "overbager" lejligheden så er det ikke så rart at hendes adfærd tvinger mig til at holde min hoveddør åben. Men, jeg frustreres kan jeg mærke. Hun har tidligere op i mit åbne ansigt kaldt mig "sart" og bortforklaret....helt blottet for sans for andre end sig selv. Og sagt, at hun aldrig vil tage mine klager seriøst, at det "må handle om noget med dig selv"- Det korte er, at hun ingen andel mener hun har i, at gangen stinker og hun skal jo have åben hoveddør, for ellers får hun det for varmt. Jeg tror det er vigtigt at nævne, at bestyrelsen i Huset ikke er til hjælp, og at al dialog med dem ikke er en mulighed. Heller ikke hvis man nu tror, at det vil lykkes og at jeg skulle prøve at inddrage dem. Det må I ikke tænke ind i svaret til mig, for det vil ikke ske. Det der provokerer mig mest er, at jeg står overfor en dame, min nabo, hun er ca 65 år og hun dikterer jo det der sker mellem os. Der er ingen dialog. Men jeg har søgt og søgt med: "Kunne du ikke fortælle, hvor længe du skal afbrænde ...", ja det ville vi andre jo tage til os. Hvad gør jeg? Jeg har også migræne og varme trigger min migræne. Der har været mellem 27 grader og 35 i min lejlighed her i den varme sommer 2018, hvis der ikke åbnes ud til gangen i løbet af dagen. Jeg har selvfølgelig flere bordfaner som kørte uafbrudt her i sommeren 2018 Hvad gør jeg med det? For jeg er jo også et menneske og hun træder på mine grænser og mener jo, at det er alle andre, der altid har et problem. Jeg søger ikke konflikt men jeg har svært med mennesker der bevidst provokerer. Jeg tror hun er skadet så meget, så hun er forstyrret. hun har en dag jeg kom og bankede på, sagt, at "jeg gider dig ikke, du kan bestille tid, for jeg gider ikke lytte på dig nu, du kan banke på imorgen kl 20"- ( det var et akut spørgsmål om manglende varme i vinters). Forleden overhørte jeg, at hun stod og bagtalte mig overfor min genbo, som er ny på gangen. Sagde, at jeg var "psykisk syg" og "ubehagelig" mv. Det var meget hastigt at jeg hørte det, men det var dybt krænkende og jeg blev vred. Idag, da jeg kom hjem, stod hun og foldede noget pap sammen ude på gangen foran sin hoveddør. Hun sagde "hej" som om intet var hændt..... Jeg kan ikke lide hende, hun manipulerer og hun virker personlighedsforstyrret, Hun krænker mig, taler ned til mig og hun mener jo ikke selv, at hun skal tage hensyn eller at hun bør se på sin egen adfærd. Jeg har ikke lært hjemmefra at sige fra. at sætte grænser. Og jeg føler mig som et sart lille lam, der , hvergang jeg møder hende, ikke kan passe på mig selv eller automatisk anlægger en meget underkastende adfærd, hvor jeg er "over" venlig ( selv overfor mennekser der er dybt grænseoverskridende) og jeg har lært hjemmefra, at det ene og alene er mig der har ansvaret i en relation , ansvaret for, at relationen er positiv, at den anden ikke "bliver sur" eller at jeg skal behage. Jeg vil høre. hvad jeg gør med denne nabo? I må virkelig ikke svare, at jeg skal tale med hende. For det vil kun betyde afvisning og endnu flere krænkelser..... Og hun kommer ikke til at forstå det. Sagen er den, hvordan lærer jeg at sætte grænser? at stoppe evt sladder? ( kan jeg det?) og skal jeg sige fx, når hun siger hej: "Jeg har ikke lyst til at hilse på dig"??? Vil det optrappe? Er det at sige fra, selv om hun ikke forstår det. Hun har jo selv sagt, da jeg flyttede ind: "Du skal bare vide, at mig manipulerer du ikke med, det får du slet ikke lov til"!!!!! Kan I råde mig? Jeg ønsker at lære, at sætte grænser for mennesker der overskrider mine grænser og tager min glæde og energi. Det gør hun nu og det stresser mig. vh En nervøse pige... Hvad gør jeg? at skrive et brev, hvor jeg igen ikke kritiserer men igen søger at fortælle, hvordan det generer mig og min astma, det vil være som at prøve at slukke en ildebrand med et glas vand. Hvad gør jeg? Vh