Kære Ida

Jeg kan godt forstå du undrer dig. Når man nu ved, at der ikke er sket noget bestemt, eller at man faktisk ikke går, og er ked af det til daglig. Så er det både underligt og frustrerende at opleve, at tårerne og følelsen af tomhed, pludselig kan komme på den måde. 

Men Ida, du skal vide at du du oplever er fuldstændig normalt. Særligt op gennem ungdomsårene, når man udvikler sig, og hormonerne buldrer rundt indeni kroppen, er det fuldstændig normalt og naturligt at have de vildeste humørsvingninger. Helt som du beskriver det, kan man være vildt glad, for i næste øjeblik, at føle at alting er meningsløst, skræmmende og uoverskueligt. 

Det med at det ofte sker i aften og nattetimerne, er også helt almindeligt og ret naturligt.
Særligt sidst på aftenen, og lige indeni man falder i søvn om aftenen. Du bliver mere træt, hvilket gør dig ekstra sårbar, overfor de her svingninger. Samtidig er tidsrummet, hvor man er på vej til at skulle sove, et tidspunkt, hvor hjernen i højere grad for "frit løb" til at tænke. Det er ofte dér tanker om det man har oplevet, og tanker om det der skal ske, virkelig kan rumstere. Det gør det for næsten alle mennesker gennem hele livet.
I ungdomsårene, kan de her hormoner, så bare være med til at drille lidt, så man ofte kan opleve store humørsvingninger, og opleve at man pludselig bliver ked af det, uden at der egentlig er en grund til det. 

Jeg tænker det vigtigste er at vide, at det her på ingen måder er farligt. I takt med at du bliver ældre, vil du helt sikkert opleve de her grædeture mindre og mindre. Det er bare noget der for langt langt de fleste af alle teenagere er en del af hverdagen.
Derfor tænker jeg faktisk også sagtens du kan prøve at snakke med dine veninder om det. Mange kan være bekymrede for at snakke om det, fordi de tænker at der er noget i vejen, eller at det er forkert at have det sådan. Men jeg vil tro at langt de fleste af dine veninder, også selv kender til de her følelser, og de her grædeture. Og det er på ingen måder forkert. 

Det du beskriver, og det du oplever er fuldstændig almindeligt og naturligt. Bare det at vide det, kan måske gøre det lidt lettere, når du oplever det? Og så er det selvfølgelig også rart at vide, at det ikke fortsætter sådan for evigt. I takt med at du bliver ældre, og din krop kommer hele vejen gennem puberteten, og bliver voksen, vil du også opleve det her i mindre og mindre grad. 

Håber du kan bruge svaret. Husk at du også altid kan klikke ind forbi vores chat, og snakke med en af rådgiverne. 

GOde hilsner Thea