Veninde

brevkassespørgsmål

Veninde

brevkassespørgsmål af
Amanda
12 år
Oprettet 6 år 4 måneder siden

Hej jeg føler at mine veninder ikke vil være sammen med mig mere men når jeg snakker med skolen om det så siger de at jeg skal lade dem være Men jeg har ikke noget at være sammen med hvad skal jeg gøre

Svar: 

Kære Amanda

Det må være virkelig hårdt for dig at opleve at de andre piger i skolen ikke vil være sammen med dig mere, og jeg er glad for at du har skrevet herind. 

Når der sker ændringer i de venskaber man har, så kan det godt føles ensomt og svært, og hvis man samtidig oplever at man bliver holdt udenfor, så kan man blive rigtig ked af det. Har du mon prøvet at snakke med nogen andre om det? Det lyder til at de ikke rigtig vil svare dig, når du spørger dine veninder, og jeg tænker derfor at du måske kunne prøve at snakke med nogle af de andre, om de også oplever at de opfører sig anderledes end de plejede.

I den forbindelse, så er det også rigtig ærgerligt at skolen bare siger at du skal holde dig fra dem, for det er jo ikke en holdbar løsning på problemet, og det gør dig jo heller ikke i bedre humør. Fik du mon en forklaring på hvorfor skolen mente det? Det er rigtig nok at det nogle gange kan være en god idé at lade som ingenting, fordi det meste løser sig igen med tiden, men hvis du er ked af det, så er det jo ikke en god idé. Så er det meget bedre at du prøver at snakke med en anden fra skolen eller en anden voksen - måske har du en lærer som du synes godt om eller måske kan du snakke med dine forældre? Og så prøve at forklare ham/hende at du føler dig udenfor, og gerne vil have hjælp til at finde nogen du kan være sammen med. 

Her tænker jeg også at du måske kunne prøve at snakke lidt med nogen andre fra klassen eller skolen. Nogen som du måske ikke har snakket med før, men som virker søde. Jeg tænker nemlig at I er rigtig mange på skolen, og måske er der også nogle nye gode veninder et sted :)

Hvis du nu har brug for at snakke mere om det her, eller måske har brug for råd når du har prøvet at snakke med en voksen om det der sker, så er vores chat åben hele sommeren.

Jeg håber du kan bruge mit svar

Kærlig hilsen

Signe

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program