Kære Theis,

Hvor er det godt, du har skrevet til brevkassen, så du kunne få luft for dine tanker, for dem skal du ikke gå alene med. Selvom du skriver, at du ikke har brug for et svar, så tillader jeg mig alligevel at give et svar på dine mange tanker, da det bekymrer mig, at du går alene med dem. 

Det bekymrer mig, at du skriver, at du står alene, når noget rammer, og også, at du tænker, at du som 16-årig skal kunne tage vare på dig selv, som du skriver. For sådan tænker jeg ikke, det skal være. Du er 16 år, og du skal derfor ikke kunne tage fuldstændig vare på dig selv. Så længe du er under 18 år, så er der andre, der har et ansvar for, at du trives og er i sikkerhed. Derudover så har alle mennesker brug for at have en person, som kan være der for dem. Selvom man som teenanger kan føle, at man er voksen og kan tage vare på sig selv, så har man stadig brug for at have en, som kan hjælpe, støtte og vejlede; for det har man brug for.

Du skriver, at du godt kan lide at gøre andre folk glade, at få dem til at smile og sørge for, at de har det godt. Det er dejligt, at du har det sådan, og den følelse skal du naturligvis holder ved. Samtidig tænker jeg, at du også fortjener, at nogen gør dig glad, får dig til at smile og sørger for, at du har det godt. Jeg tænker, om mon ikke, dine venner og bekendte også synes, det er rart at kunne få dig til at være glad og se dig smile? Jeg tænker, at de fleste mennesker har det godt med at vide, at de gøre andre folk glade. Og derfor er jeg sikker på, at der også er nogen, der nyder at gøre dig glad - oprigtigt glad. Det kan også betyde, at du kan være nødt til at skulle åbne dig og tillade dig at vise den sårbare side, den ensomme side med en person. 

En god relation har brug for at være ligevægtig. Der vil sige, at der både skal være plads til det gode, men også det mindre gode, når man er ked af det. Samtidig skal der også være ligevægt på den måde, at det går begge veje. Det vil sige, at du har brug for en person, som kan gøre dig glad, ligesom du gør vedkommende, og at personen også kan være der for dig, når du er ked af det, ligesom du prioriterer at sørge for, at den anden har det godt. 

At tale om problemer - uanset hvor små eller store, man selv anser dem for at være - er ikke spild af tid. Og det er ikke spild af hinandens tid. Hvis man har en god relation, så er altid plads til, at man kan dele, når noget er svært. 

Selvom ens problemer kan virke små og ligegyldige, så kan de hurtigt komme til at vokse sig større. Nogle gange kan man holde tingene inde så længe, at det kan føles meget overvældende, at der skal 'prikkes hul' på dem, for nu ved man nærmest ikke, hvor man skal starte. Derfor er det nødvendigt, at du har en person - eller flere - som du kan tale med om tingene hen ad vejen, så de ikke behøver at hobe sig op. 

Du skriver, at du ikke som sådan har nogle problemer, men at du er ensom. Ensomhed kan være et stort problem, og det skal man ikke undervurdere. Ensomhed kan påvirke på mange måder, hvis ikke det bliver taget alvorligt. Alle mennesker kan føle sig ensomme engang imellem, men når det er en følelse, der bliver mere konstant, og den får dig til at isolere dig, så tænker jeg, at det er mere end en forbigående følelse. Og det skal du have hjælp til. For du skal ikke gå og være ensom. 

Du skriver også, at du gerne vil blive set, som en skøn dreng, men at du ved, du aldrig bliver det. Jeg er nysgerrig på, hvad der gør, at du tænker sådan om dig selv? Hvad er det, der gør, at folk ikke skulle synes, du er skøn? Min umiddelbare tanke er, at du ér en skøn person, som bekymrer sig om andre mennesker. Det er da skønt! Men derfor skal du også begynde at prioritere dig selv. I længden kan det blive svært, at være der for andre og gøre andre glade, hvis du ikke selv er oprigtig glad, og hvis andre ikke er der for dig. Som nævnt tidligere, så har vi alle brug for, at der er en, der er der for os. 

Til sidst lægger jeg mærke til, at du skriver, at du faktisk gerne vil have, at nogen ved, hvordan du har det. Og det kan jeg godt forstå. Sådan skal det også være. Ligesom alle andre mennesker, så har du også brug for, at der er nogen, der kan hjælpe dig; nogen der kan samle dig op, når du har brug for det. Derfor tænker jeg, at det er et super godt udgangspunkt, at du har startet med at skrive herind. Nu har du prøvet at fortælle, hvordan du har det og om dine tanker, samtidig med, at du er anonym. Måske kan det give dig mod på at fortælle det til en person, du er tryg ved en dag?

Jeg vil gerne give dig nogle steder, som du kan henvende dig til, og som forhåbentlig kan hjælpe dig til at tale med nogen. Du fortjener at have det godt, og du fortjener at have nogen, der er der for dig! 

Ventilen er et mødested for ensomme unge fra 15-25 år. Her kan du komme og lave forskellige, hyggelige aktiviteter med andre unge, og lære dem at kende. Du får et link til Ventilen, hvor du kan læse mere og finde et mødested nær dig HER. 

Et andet sted, du kan henvende dig er Headspace. Du kan komme i kontakt med Headspace på både chat, mail, telefon, men du kan også møde op og få en samtale med en person hos dem. Du får et link, hvor du kan finde et headspace tæt på dig HER. 

En helt anden mulighed kan også være, at du ønsker en støttekontakt person gennem kommunen. En støttekontaktperson kan netop være en person, du kan få lov at tale med, om det du har brug for, og som kan lave ting med dig. Du kan enten selv tage kontakt, få dine forældre til at hjælpe dig, eller måske du har en lærer eller andet, som du kan få til at hjælpe dig med at tage kontakt.  

Selvom du skrev, at du ikke havde brug for svar, så håber jeg alligevel, at du kunne bruge dette. Jeg kan ikke sige det nok; du fortjener, at du også kan have en person, der kan være der for dig. 

De venligste hilsner og bedste tanker, 

Kathrine.