Kære 16-årige

Der er så godt, at du skriver herind, for at få et råd af en voksen. For det kan være rigtig svært, uforståeligt og skræmmende, at se en forælder have det så dårligt.

Når din mor har stress og har det psykisk svært, kan det godt ske at du oplever, at hun ændrer personlighed og du ikke synes at hun er som hun plejer. Derfor er det klart, at du bekymrer dig rigtig meget.

Det er normalt, at børn tror de er skyld i deres forældres sygdom. Du skriver også, at du føler at det er din skyld, af en eller anden grund. Det er vigtigt at slå fast, at det er det ikke. Det er ikke din skyld, at din mor har fået stress! Børn kan ikke sådan give deres forældre stress. Stress kan komme af en række forskellige ting, men det er ret tit, at det har noget med deres arbejde at gøre.

Du spørger til, hvad du kan gøre for at hjælpe hende mest muligt. Stressede personer føler at problemerne hoper sig op, og du vil sikkert opleve, at din mor ikke kan overskue de samme ting som hun plejer. Det er sikkert rart for din mor, hvis der er forståelse i familien for det og at der måske skal ske nogle ændringer i den daglige rytme. Det kan være, at din mor skal have tid og rum til sig selv. Jeg mener ikke at der er andet du kan gøre, end at vise din mor din forståelse.

Du skriver ikke hvordan din nære familie ser ud, så jeg er ikke klar over, om der også er en far inde i billedet? Det er din far og mor, der skal tage hånd om den nye situation, ikke dig. Du er stadig barnet og det er dine forældre der har ansvaret.

Du skal også huske, at du gerne må snakke med nogle andre voksne, for det er vigtigt at der også er nogen der tager sig af, hvordan du har det. Det kan være en anden voksen i familien, en skolelærer, en god venindes forælder eller andet. 

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret og hvis du synes, at dit familieliv pludselig virker utrygt. Men du skal også huske på, at selvom din mor har det slemt i en periode, skal hun nok blive rask igen. Med behandling forsvinder stress igen.

Mange hilsner fra Cheva