Som Der bliver sagt.: Når det gør ondt inderst inde.

Det værste. Det der sker når der bliver godt gennemboret meget langsomt i hjertet ik ogs?

altså. Det er sket for mig konstant og hele tiden i mit liv. Men det var nu mest i denne og sidste måned jeg virkelig vidste hvad 'langsom pil i hjertet' betød.

Mig og mine veninder elsker hinanden, hvad vi ik kunne finde på for at vise hele verden & hinanden hvor meget vi betød for hinanden. Det ændrer sig, vi gider ik hinanden mere. Vi er aldrig sammen. Kun i skolen, men i fritiden er vi ik. Vi holder stadig af hinanden, og jeg syns de er nogle perfekte engle, de er mit et og alt. Hele min verden! & jeg ville aldrig miste dem, men jeg gider aldrig være sammen med dem i fritiden. Men det er nu nok mest fordi jeg bruger den på min kreativitet, fordi jeg ER den mest kreative af os alle fem! :D men jeg ved ik hvad de andres historier er, jeg vil bare ik miste dem, men jeg kan jo ik tvinge dem til at holde af mig. Men det er det underlige, på facebook, på msn, på mobil, på gsm, og de der hjemmesider vi nu end måtte have, der forguder vi hinanden, mig og 'E' gir hianden fede billeder vi har lavet til hinanden, jeg laver digte til dem og ligger på face, alt muligt, og vi roser meget hinanden i virkeligheden ogs, vi er ogs meget sammen i frikvaterende i skolen. Bare ik i fritiden, og det driver mig til vanvid. + Det gør det ik bedre af at mig og min mor skændes hele tiden, vi misforstår ik hinanden, og jeg ved hvad hun mener hvis hun sir et eller andet til mig, men alligevel. Og vi prøver og prøver,  vi kommer til at skændes anyway.

Og det manglende forhold og kommunikation til og med min mor

Og den manglende venner - er sammen - i fritiden - ting. Gør at jeg altid sidder alene i skolen og ser på mine veninder, kommer hjem, er på mit værelse til vi skal spise, kommer ned og spiser, værelse igen, ned og børste tænder og så op i seng. Og samme rutine, ingen ved jeg har det sådn, da jeg må være ret overbevisende og en god skuespiller. Min mor spør mig ik engang! Og så et andet, det ville jeg kalde et privat og for NOGLE mennesker, et barnligt problem. Jeg har deseuden tænkt selvmord og cutting. Men har ik gjort nogle af delene. Endnu, plz, hjælp

MVh. MigH