den forvirrende dreng
den forvirrende dreng
det er fordi jeg har den her rigtig gode ven vi har gået i klaase sammen siden 0 klasse. vi har altid været super tætte og han er ligesom en bror for mig og jeg holder/holdte meget af ham. men her de seneste par år i 7-8 er han begyndt på en leg hvor han hele tiden slår mig, og det er pisse irreternde, men det kommer jeg tilbage til. jeg havde følt her i 7-8 at han ikk var den samme, altså som min bror, (han er ikk min bror). men der er også det han var forelsket i min bedste veninde og det er lidt nederen, for jeg føler han bare har brugt mig til at kommer tæt på hende, han er dog ikke forrelsket i hende mere, ved ikk helt om jeg skal være glad over det, for han var virklig et røvhul over for både mig og mi veninde, for nu ignorer han hende. men jeg holdte en fest for min klasse og nogle fra parlelklassen hvor han var med, til at starte med troede han ikk han var inviteret men det var han jo selfølgelig, og jeg ved ikke rigtig hvorfor han skulle tro det men det gjorde han åbenbart. men til festen tog han mig til sidde og sagde han holdte vildt meget af mig og at jeg var lige som en søster for ham (det har han sagt til 3-4 af mine veninder) hvor jeg bare havde det sådan, vi snakker jo næsten sammen, men altså jeg sagde bare okay og gik videre, ved godt det var et kodt svar men jeg ved ikke om jeg har det på samme måde. men han tog mig ihvertfald til side nogle gange på den aften og sagde nogle ting lignende det, han sagde BLA at alle de gange han slog mig var det kærligt ment, men ved ikk helt om jeg skal tro på det men altså. her på det seneste har han slået mig vildt meget, og jeg har endda fået ringet hjem om det, men jeg har sagt til ham skal lade være for at jeg får ringet hjem hele tiden, sååe ved ikk helt om han stopper en det håber jeg. ved bare ikk helt om jeg skal se ham som en ven eller hvad? jeg har snakket med mine veninder om det og de siger at han siger jeg betyder meget for ham, men igen ved ikk om jeg skal stole på det. håber i forstod dette forvirrende brev. hilsen mig
Kære dig,
Jeg forstår godt, du er lidt forvirret over denne forvirrende dreng, for det lyder som om, du ikke helt er sikker på, hvad det er for et forhold, I har. Venskaber forandrer sig med tiden, og især dem, hvor man har kendt hinanden ligeså længe som I har, kan være svære at vedligeholde. Det har også meget at gøre med, at man ændrer sig helt vildt som person, og måske særligt i jeres alder. Det er meget forskelligt, om venskaber holder eller ej, og hvad der lige gør at nogle holder og nogle ikke gør. Nogle oplever at man glider fra hinanden med alderen, fordi man ikke rigtig er den samme mere, og det er helt normalt. Det lyder som om jeres forhold har ændret sig en del, og den måde I er overfor hinanden på nu er anderledes end tidligere. Det kan sagtens sætte gang i en masse tanker om, hvad det mon betyder, og om det stadig er det samme, sådan som du også beskriver. Her tænker jeg, det vigtigste for dig er at gøre dig nogle tanker om, hvad du gerne vil? Vil du gerne stadig have et venskab med ham? Kan du lide den person han er i dag? Jeg forstår på det, du skriver, at du holder af ham, men også at der måske har været lidt udfordringer mellem jer. Jeg tænker, at hvis du kommer frem til, at du gerne vil være venner med ham stadig, så kunne det være en god idé at få snakket om alt det her. Altså for eksempel de ting, du skriver om, at han kunne lide din veninde, at han ignorerede hende efter og sådan, for det er ting, der kan fylde rigtig meget i et venskab.
Du skriver, at din ven slår dig rigtig meget, og at du ikke bryder dig om det. Du skriver også, at han siger, det er kærligt ment, men her bliver jeg lige nødt til at gøre noget meget klart. Hvis du ikke bryder dig om, at han slår dig, så SKAL han stoppe, og så er det IKKE okay, selv hvis han kalder det kærligt. Og det skal han have at vide. Han skal ikke gøre sådan noget, medmindre du er med på det. Det kan være svært at skulle tage den konfrontation, for man kan godt komme til at føle sig lidt som en "lyseslukker" eller at man er hysterisk. Det skal du vide, at det er du ikke. Man må altid sige fra, og man er ikke kedelig eller hysterisk, fordi man ikke kan lide at blive slået.
Du skriver også, at du ikke er helt sikker på, om du skal stole på, om du betyder noget for ham. Det får mig til at tænke lidt over, om der er grund til ikke at stole på ham? Hvad er det, der gør, du er tilbageholdende med at stole på ham? Har du ikke kunne stole på ham tidligere? Det at stole på en anden er en ret sårbar ting, og det er helt normalt at være lidt kræsen med, hvem man stoler på. Man vil jo helst gerne undgå at blive såret, og hvis din ven har såret dig tidligere, giver det rigtig god mening, at du er tilbageholdende. Her tænker jeg igen, det er en rigtig god idé, at du og din ven får snakket om det hele. Både for at give mulighed for at få venskabet tilbage, men også bare for at rense luften, så I er på god fod.
Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at det hele bliver godt mellem dig og din ven! Held og lykke!
Sophie