Hvad kan jeg gøre?

brevkassespørgsmål

Hvad kan jeg gøre?

brevkassespørgsmål af
simone
18 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Jeg har et virkelig stort problem. Jeg har en kæreste, det har været meget kompliceret og vi har holdt det hemmeligt pga. nogen ting. Og det er vi begge blevet enige om, og vi siger til folk når vi begge er parate. VI elsker hinanden, og han er mit et og alt, vi har kun været sammen i 3 måneder Men jeg vil gøre alt for ham. Hver fredag kommer jeg på en slags pub/diskotek hvor han også kommer og vi kan jo ik rigtig side sammen eller snak men det plejer som regel at være fint og jeg tager så derhjem hos ham efter. Jeg er ligesom ´stamkunde´ eller hvad man kan kalde, og jeg snakker med rart mange derhenne og vagterne kender mig. Men den her fredags snakker min kæreste med dem, og de her vagter har så spurgt ham hvorfor han ik prøver og score mig, og de begynder så at sige at jeg tager med drenge på toilettet og at jeg går ude heletiden med drenge. Hvilket jeg blev virkelig sur over da vagterne ik kender mig, og fordi det overhovedet ik er sandt. Problemet er at han self tror dem for hvad skal han ellers når der står nogen og siger jeg gør de her ting. Vi snakkede så om det hjemme hos ham efter, og han var virkelig sur og sagde han ik kunne mere, fordi han ik stoler på mig. Jeg prøvede alt for at sige det ik passer, og har skrevet til ham vi ik ku finde ud af det, men han svarer mig ik. Hvad kan jeg gøre i sådan en situation? Jeg kan ik miste ham, jeg har virkelig ofret meget for at være sammen med ham..

Svar: 

Hej Simone.

Tak for dit spørgsmål. Det lyder som en træls situation, I er havnet i.

Nu ved jeg ikke, hvorfor jeres forhold skal holdes hemmeligt. Du skriver, at du elsker ham, og at I har været sammen i 3 måneder og planen er, at I vil gøre jeres forhold offentlig, når tiden er til det.

Og det lyder også som om andre kan se, at I udgør et godt par, siden vagterne har spurgt ham, hvorfor han ikke prøver at score dig. Det, der så ikke giver god mening er, at de bagtaler og lyver om dig, når de gerne vil have, at I finder sammen? Hvad mon det handler om? Og gad vide hvorfor vil din kæreste heller vil tro på dem end dig? Et forhold er bygget på gensidig tillid, så at din kæreste hellere vil tro på vagter end på dig, kan godt være en udfordring. Måske han er jaloux og holder af dig, så derfor han reagerer så voldsomt. Men det må ikke være rart for dig, og jeg kan også sagtens forstå din frustration over at blive bagtalt.

Du skriver, at du har forsøgt at forklare dig, og også skrevet til ham, at du gerne vil have I finder ud af det. Det kan jeg godt forstå. Du skriver også, at jeres forhold skal offentliggøres, når I finder, at tiden er til det. Kan det måske derfor være muligt at fortælle om situationen til en fælles ven/veninde, som kan tale med din kæreste på dine vegne? Så han ad den vej også kan høre om hvordan det i virkeligheden forholder sig? For det er lidt svært for dig at forklare dig, når han lukker ned for dialogen..

En anden tanke er, at nu kommer udfordringerne ved at holde jeres forhold hemmeligt. Og det får en betydning for dig. Måske du skal tænke lidt over, om det er den rigtige løsning at hemmeligholde det, for det har en konsekvens for dig - åbenbart. 

Som jeg ser det, kan du nok ikke gøre andet end at blive ved med at forsøge at få snakket med ham. Alternativt få en ven/veninde til at kontakte ham. Og så ellers respektere, at han ikke er klar til snakken lige nu. Nogen gange skal man også have tid til at mærke rigtig efter, og vi er ikke alle sammen lige hurtige til at reagere. Måske har han brug for noget tid? Hvis forholdet er vigtig for ham, skal han nok vende tilbage. 

Jeg håber, I finder en løsning.

De bedste hilsner fra Vinni

Vinnis billede
Vinni fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program