Kære dig,

Jeg forstår godt, du er lidt forvirret over denne forvirrende dreng, for det lyder som om, du ikke helt er sikker på, hvad det er for et forhold, I har. Venskaber forandrer sig med tiden, og især dem, hvor man har kendt hinanden ligeså længe som I har, kan være svære at vedligeholde. Det har også meget at gøre med, at man ændrer sig helt vildt som person, og måske særligt i jeres alder. Det er meget forskelligt, om venskaber holder eller ej, og hvad der lige gør at nogle holder og nogle ikke gør. Nogle oplever at man glider fra hinanden med alderen, fordi man ikke rigtig er den samme mere, og det er helt normalt. Det lyder som om jeres forhold har ændret sig en del, og den måde I er overfor hinanden på nu er anderledes end tidligere. Det kan sagtens sætte gang i en masse tanker om, hvad det mon betyder, og om det stadig er det samme, sådan som du også beskriver. Her tænker jeg, det vigtigste for dig er at gøre dig nogle tanker om, hvad du gerne vil? Vil du gerne stadig have et venskab med ham? Kan du lide den person han er i dag? Jeg forstår på det, du skriver, at du holder af ham, men også at der måske har været lidt udfordringer mellem jer. Jeg tænker, at hvis du kommer frem til, at du gerne vil være venner med ham stadig, så kunne det være en god idé at få snakket om alt det her. Altså for eksempel de ting, du skriver om, at han kunne lide din veninde, at han ignorerede hende efter og sådan, for det er ting, der kan fylde rigtig meget i et venskab.

Du skriver, at din ven slår dig rigtig meget, og at du ikke bryder dig om det. Du skriver også, at han siger, det er kærligt ment, men her bliver jeg lige nødt til at gøre noget meget klart. Hvis du ikke bryder dig om, at han slår dig, så SKAL han stoppe, og så er det IKKE okay, selv hvis han kalder det kærligt. Og det skal han have at vide. Han skal ikke gøre sådan noget, medmindre du er med på det. Det kan være svært at skulle tage den konfrontation, for man kan godt komme til at føle sig lidt som en "lyseslukker" eller at man er hysterisk. Det skal du vide, at det er du ikke. Man må altid sige fra, og man er ikke kedelig eller hysterisk, fordi man ikke kan lide at blive slået.

Du skriver også, at du ikke er helt sikker på, om du skal stole på, om du betyder noget for ham. Det får mig til at tænke lidt over, om der er grund til ikke at stole på ham? Hvad er det, der gør, du er tilbageholdende med at stole på ham? Har du ikke kunne stole på ham tidligere? Det at stole på en anden er en ret sårbar ting, og det er helt normalt at være lidt kræsen med, hvem man stoler på. Man vil jo helst gerne undgå at blive såret, og hvis din ven har såret dig tidligere, giver det rigtig god mening, at du er tilbageholdende. Her tænker jeg igen, det er en rigtig god idé, at du og din ven får snakket om det hele. Både for at give mulighed for at få venskabet tilbage, men også bare for at rense luften, så I er på god fod.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at det hele bliver godt mellem dig og din ven! Held og lykke!

Sophie