Jeg tror jeg er lesbisk.

brevkassespørgsmål

Jeg tror jeg er lesbisk.

brevkassespørgsmål af
Maria
17 år
Oprettet 6 år 7 måneder siden

Hej Jeg hår på efterskole. Jeg er helt vildt forelsket i en af pigerne fra skolen. Hun er så fantastisk skøn. Jeg har aldrig været forældet før. Hverken i en dreng eller pige. Men efter at jeg er blevet forelsket i hende her tror jeg at jeg er lesbisk. Jeg synes virkelig ikke noget slrligt om drenge. Alle de andre piger snakker om dem hele tiden men det interreserer mig over hovedet ikke. Men jeg kan derimod godt lide at kigge på piger. Jeg ved ikke om jeg. Orde fortælle pigen jeg kan lide, at jeg kan lide hende. Er voldsomt bange for hendes reaktion Please hjælp mig. Hilsen En måske lesbisk forvirret pige

Svar: 

Kære Maria

Hvor er det skønt at du er forelsket i den her pige. Om det betyder at du er lesbisk, ved jeg ikke. Måske er det heller ikke så vigtigt, om du lige er til det ene eller det andet. Du ved i hvert fald at du er til den her pige, og det er måske det eneste der er vigtigt at fokusesre på lige nu. 

Om nogle år, kan det være tingene er helt anderledes. Måske bliver du mere nysgerrig på drenge, måske mister du interessen for piger, og måske finder du ud af at du egentlig godt kan lide begge dele. Jeg tænker ikke der er nogen grund til at du skal passe ned i en bestemt "kasse". Bare mærk efter hvad du synes føles rigtigt lige nu, og så gå med det. Og lige nu lyder det altså til at den her pige er det helt rigtige for dig. 

Skal du sige det til hende? Det er svært at sige. Måske vil hun blive vildt glad. Måske vil hun ikke? Har du mon selv en fornemmelse af om hun også er interesseret i piger, og om hun er interesseret i dig? 
Du kunne måske starte med at snakke med hende, om hun nogen gange tænker på piger, på den måde. Jo tættere du kommer på hende, jo lettere bliver det nok også at finde ud af, om du skal tage chancen...og hvornår. 

Det er ikke sikkert, du kommer til at føle dig helt sikker på om hun føler noget for dig eller ej. Og så må du træffe en beslutning. Vil du satse, eller lade være fordi du er for nervøs for hvad der kan ske, hvis du siger noget. Jeg kan ikke sige hvad der er rigtigt, for det handler om hvem du er. Hvad er vigtigst for dig. Chancen for kærlighed, eller risikoen for at det ikke går helt godt, og at det kan blive akavet bagefter. Du kan nok ikke få begge dele, så med mindre hun pludselig melder meget tydeligt ud, bliver du nok nødt til at finde ud af om du vil satse eller ej. 

Held og lykke med det - Thea

Theas billede
Thea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program