Onani og sæd
Onani og sæd
Hei jeg er en dreng på 13 år, jeg har onaneret et stykke tid. Jeg vil lige stille jer nogle spørgesmål, og jeg håber jeg får svar. 1. hvor mange gange onanere drenge om ugen eller om dagen når man er voksen og tenneger 2 når jeg onanere for jeg ogasmen og Sæd ud af pikken men så når sæden er kommet ud, så er pikken ikke lige så stiv længere, og jeg kan ikke få ogasmen og Sæd ud mere. Indtil jeg onanere en anden gang på dagen. Er det normalt eller plejer man bare at onanere i en time og have ogasmen i mange minutter?
Hej med dig,
Jeg kan godt forstå, du er nysgerrig omkring andres onanivaner, for det er jo lidt svært at vide hvad andre gør ift. en selv :-)
1. Det er selvfølgelig lidt svært at sige, men i en undersøgelse fra Sex&Samlig har man spurgt en masse mænd, og er kommet frem til, at 8 ud af 10 mænd onanerer flere gange om ugen, 2 ud af 10 gør det flere gange om dagen og en meget, meget lille del onanerer slet ikke. Det er altså mere typisk at onanere end ikke at gøre det som mand. Hvad forskellen er på teenagere og mænd kan jeg ikke finde noget om, men jeg tror det er meget forskelligt - nogle teenagedrenge onanerer flere gange om dagen, ligesom nogle mænd gør og andre gør det sjældnere.
2. Det du beskriver, er helt normalt. Det er bare fordi du er kommet. Ser man hvad meningen er med at få en orgasme, er det nemlig, at når man har sex og man kommer, sprøjter sæden ind i pigen, hvilket kan gøre hende gravid. Så når sæden er "leveret", har pikken så at sige gjort sit arbejde, og derfor er der ikke behov for at den er stiv mere :-) Det er dog vigtigt at huske, at der i virkeligheden er meget mere til sex end dette. For de fleste vil alt det "andet" betyde lige så meget som selve orgasmen - for eksempel oral sex, at røre ved hinanden, kysse og alt det der leder op til orgasmen. Dette kan også være rigtig dejligt at bruge tid på, når man onanerer!
En mands gennemsnitlige orgasme varer 6 sekunder, så det er slet ikke mange minutter, man nødvendigvis har orgasme. Der er nok nogle, der prøver at have længere orgasmer, ligesom nogle har kortere. Det lyder til alt hvad du oplever er helt normalt.
Håber det var svar på dine spørgsmål!
Mange hilsner
Christina.