Model?

brevkassespørgsmål

Model?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 6 år 7 måneder siden

Jeg er begyndt og gerne ville være model. Jeg ved ikke hvorfor men jeg har lyst. Men jeg er lidt i tvivl om nogle ting. For jeg er en indadvendt person som er meget genert, men når jeg først kender noget så kør jeg det gerne. Men jeg tror at det måske godt kunne blive et problem for mig. Jeg er heller ikke tynd, jeg er normalvægtig men har lidt mave (og lår) og er bred i opbygningen. Kan det stadig lade sig gøre?

Svar: 

Hej med dig.

Mange unge piger har en drøm om at blive model. Det virker også til at være et meget glamouriøst job, men virkeligheden er, at det er utrolig hårdt med lange arbejdstider og hårde krav, men helt sikkert også rigtig fedt. Hvis det er din drøm, så synes jeg da, at du skal følge den :-)

Du skriver, at du er meget genert og er i tvivl om det kan blive et problem. Det kan det måske godt, fordi der netop er så mange, der gerne vil være model, så jeg kunne forestille mig, at for at komme frem og blive set, så bliver man nødt til at gøre opmærksom på sig selv, og det er lettest, hvis man ikke er bange for at tale med nogen. En måde at blive model på og "blive opdaget" er også at gå til casting, hvor man skal være på, og der kræver det også, at man ikke er genert. Men der findes åbne castinger, hvor alle i princippet kan komme ind fra gaden, og det kan være en måde at teste dig selv på i forhold til, om du føler dig begrænset af, at du er genert. 

I forhold til hvordan du skal se ud, så er det ofte meget forskelligt - det kommer helt an på hvilken slags model man gerne vil være. Som jeg kan læse mig frem til findes der omkring 22 forskellige slags modeljobs. Mange kvindelige modeller vejer mellem 50-60 kilo, men det kommer meget an på hvordan hele din krop ser ud. Jeg kan anbefale dig at læse den her artikel om, hvordan man bliver model.

Til sidst vil jeg anbefale dig at snakke med dine forældre om det. Da du er under 18 år, så har de stadig ansvaret for dig, og skal godkende jobs, kontrakter osv. Så tag en snak med dem om, at det her er noget du har tænkt på og gerne vil.

Jeg håber, at du kan bruge svaret, og held og lykke med det hele.

Mange hilsner Pernille

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program