Kæreste dig

Ligegyldig alder, ligegyldig hvor man er i sit liv, eller hvem man er, så kan kærligheden og særligt brudet med kærligheden for alvor slå én ud af kurs. Pludselig ændrer alting sig, man mister det tætteste bånd man havde, og pludselig står man i en situation, hvor man i virkeligheden har brug for det tætte bånd allermest. Man vender sig hurtigt til at have en anden at regne med, én der er helt tæt på, og det er helt naturligt, at når dette forhold pludselig slutter, så reagerer man voldsomt. Selvom alle de følelser, du beskriver, lyder helt naturlige, og normale som du selv skriver, så er det altså helt okay, at det gør ondt alligevel. Din smerte er ligeså reel som så mange andres, og det er helt okay, at det hele er svært. Du behøver ikke være stærk og hård bare fordi, du er voksen. Kærlighed kan gøre ondt på alle. Jeg kan sige det meget simpelt; det er pisse svært det, du går igennem lige nu. Jeg kan også fortælle dig, at det hele nok skal blive bedre med tiden, men derfor gør det stadig ondt lige nu. Derfor er det stadig svært. Og det er okay. Giv dig selv lov til at have ondt, det er noget vi alle kender til og kommer til at opleve gang på gang. De lykkelige gode perioder - opturene - har en pris, nemlig nedturene. Du skal nok komme igennem det her.

Når alt det er sagt, så kan jeg virkelig godt forstå det, du skriver. Jeg kan godt forstå, at du føler dig alene, og at du mangler nogen at snakke med. Det kan være aller sværest at række ud, når man har allermest brug for det. Jeg synes, det er rigtig flot og vigtigt, at du er et sted, hvor du ikke fortryder beslutningen om at bryde med din kæreste. Selvom det er svært, så er det vigtigt, at man kan finde ud af at være alene, så man ikke bliver i et forhold af frygten for ensomheden. Jeg synes også, det lyder som en positiv ting, at du bor med din familie, og det lyder umiddelbart som om, du måske godt kan snakke med dem, hvis tiden var der? Måske I kan lave noget sammen i weekenden? Noglegange er ærlighed og gennemsigtighed det bedste, måske du simpelthen bare kan sige, at du har brug for støtte og kærlighed? Familien er virkelig en god mulighed for at få lettet hjertet, for at få den omsorg og støtte man pludselig mangler efter et brud, for familien giver oftest ubegrænset og ubetinget kærlighed. Og man må gerne række ud og spørge.

Du skal have kæmpe ros for at skrive herind og også virkelig for dine tanker om det hele. Det er så flot, at du har gjort dig tanker om alt det her, og at du gerne vil få det bedre. Og jeg kan virkelig sagtens forstå, at det er svært pludselig at blive konfronteret med, at der måske ikke er så mange veninder. Det tror jeg, mange oplever, når de kommer ud af et længere forhold - at man måske ikke har fået vedligeholdt eller skabt venskaber, fordi man har haft nok i kæresten. Det kan virke ret håbløst, når man pludselig står i den situation. Især hvis man ikke føler sig så sikker i det sociale. Du skriver, at du arbejder, måske der er nogle der, du kan prøve at blive lidt tættere med? Det kan også være, at det nye singleliv skal fyldes med nogle hobbier? Måske du har en sport, du godt kunne tænke dig at starte på, eller en anden fritidsaktivitet, hvor man kan møde nogle mennesker? Måske du kan række ud til nogle af dine gamle bekendte og prøve at starte venskabet op igen? Man kan møde nye venner rigtig mange steder, der er mange muligheder, og bare det at lave nogle ting DU gerne vil, ville måske også i sig selv hjælpe dig. Det at fylde hverdagen op med nogle ting, man selv har lyst til, kan betyde rigtig meget efter et brud. Det første stykke tid efter et brud, kan man føle sig meget alene og måske endda, at hverdagen er lidt meningsløs, fordi man pludselig mangler "fyld". Man kan blive helt desperat og prøve at fylde tomrummet op med andre mennesker, men måske det vigtigste er at starte med at finde ud af, hvordan du selv fylder det tomme ud. Det tager lidt tid, men lige pludselig er du i næste fase, hvor du har fundet ud af, at det er okay at være alene lige nu. Og der vil det måske være lettere at lukke nogle nye mennesker ind og på den måde få nye venskaber. Selvom det kan virke skræmmende, så tror jeg, at det bedste råd jeg kan give dig i forhold til venskaber er, at give det, du gerne selv vil have. Hvis du er åben, vil du opleve, at andre også er det. Hvis du er tilstedeværende og kærlig, vil andre også være det. Hvis du deler dine følelser, vil andre støtte dig og gøre det samme. Det er noget, man skal øve sig på, og det kan være svært. Det er okay, at du øver dig lidt i starten, venskaber kommer ikke ud af det blå.

Husk, at du er god, som du er, og at du nok skal klare det her. Nyd at dagene bliver lysere og giv dig selv tid til at hele.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive igen eller besøge en af vores chats!

Sophie