Kære du

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg forstår din frustration til fulde. Det er svært at føle sig anderledes, og udenfor. Og det er endnu sværere, når man ikke forstår hvad det er der sker indeni. Jeg har ikke en hurtig løsning til dig, men jeg vil gerne dele mine tanker. 

Det her med ikke at have en kæreste, og ikke have haft en kæreste som 17 årig, er på ingen måder mærkeligt. Det er der virkelig mange mennesker der ikke har haft i din alder. Nogle får først deres første kæreste langt oppe i 20´erne eller senere. Så det er ikke et problem i sig selv, men det bliver det selvfølgelig, når du kan mærke, at der er noget der mangler. 

Jeg tænker egentlig ikke, at dit handlemønster er så usædvanligt, og mærkeligt.
Måske forsøger du bevidst, eller ubevidst, at passe på dig selv, ved ikke at åbne dig overfor fyre, der viser interesse? Når man viser interesse tilbage, og på den måde åbner op for sine følelser, gør man sig også sårbar. Måske er det den sårbarhed, du ikke bryder dig om, eller måske endda er bange for? 

Det kan også være at dit handlemønster bunder i, at du tvivler på om du faktisk er god nok til de her fyres interesse? At du tvivler så meget på dig selv, at du har svært ved at forstå, hvorfor andre skulle vise dig reel interesse? Hvis det er sådan du tænker (bevidst, eller ubevidst) kan det også være at du (bevidst eller ubevidst) holder andre på afstand, fordi det afholder andre fra at "opdage", at du ikke er god nok.  

Måske er det noget helt tredje? Men hvad end der er årsagen, så tænker jeg ikke det handler om at du generelt er bange for følelser. Nok nærmere at du er bange for at være sårbar, og er bange for at blive såret. Og det tænker jeg faktisk er meget naturligt. Ingen bryder sig om at blive såret, og de fleste mennesker, føler sig helt sikkert også sårbare, når de åbner op, og "lukker andre mennesker ind". Der er så bare forskel på, hvad vi hver især har med af erfaringer og tanker om os selv, i forhold til hvor meget vi tør åbne op. 

Giver det mon mening, alt det her? Har du tidligere oplevet at blive afvist, er du blevet såret, føler du dig ikke god nok? Kunne det være det der afholder dig fra at hoppe ud i det? Når jeg læser dit brev, er det tydeligt for mig at der er fyre der viser dig interesse. At der åbenlyst er andre der gerne vil dig. Så, når du er klar, og når du måske tør give lidt mere slip, og åbne lidt mere op. Så muligheden der også for dig. Det er svært at give nogle præcise råd til konkrete handlinger du kan gøre, næste gang nogen viser dig interesse. For at finde gode løsninger, er første skridt at finde årsager, og der har du taget et vigtigt skridt ved at snakke med veninder, og skrive her i brevkassen. Jeg håber mine tanker, har kunnet hjælpe dig til at kunne tage nogle flere skridt mod at blive klogere på, hvad det er der holder dig tilbage. 

Varme hilsner Thea