Kære A

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af, at du ikke kan være dig selv. Det må være svært at opleve dig selv være helt stille og anderledes end du ellers plejer. 

Du skriver at du oplever, at du ikke kan være dig selv, hvis du er sammen med dit crush og dine venner på samme tid. Det tænker jeg faktisk er ret almindeligt. For når man er sammen med et crush, er der pludseligt ret meget "på spil". Så kan man pludselig blive vildt usikker på sig selv, og så kommer man let til at opføre sig meget anderledes. Nogle bliver helt stille, ligesom du oplever. Andre der normalt er meget stille, taler måske pludseligt højere, og taler hele tiden. 

Når du er alene sammen med dine venner, kan du sikkert lettere være dig selv, fordi du er sikker på hvor du står i forhold til dine venner. Med et crush kan det ofte være anderledes. 
Det er selvfølgelig endnu sværere, hvis man ikke har så meget selvtillid. Men faktisk er den der følelse, noget de fleste får. Også dem med vildt meget selvtillid. 

Så er der jo også det, at det her med at blive helt stille, jo også er en del af dig. Når du bliver stille, er det ikke fordi du bliver en anden. Du oplever bare en side af dig selv, som du ikke plejer at se. Så i stedet for at kæmpe imod den side, og tænke at det slet ikke er dig, vil det måske være lettere for dig, at prøve at forstå den som en ny side. En side der åbenbart kommer frem, hvis du bliver usikker? 
Selv om det selvfølgelig er vildt frustrerende, at du får det sådan, så kan du også vende det om, og se det som et tydeligt signal på at du faktisk har nogle ret stærke følelser, for dit crush. Nogle følelser, der får dig til at opføre dig på en måde du ellers ikke plejer. 

Men hvad gør du så? 
Jeg tænker du skal tage det med små skridt, og ikke forvente, at du helt kan lægge den her "stille del" af dig selv, væk. For den er altså bare en del af dig. Accepter at den er der, og prøv at fokusere på at tage små skridt imod, at vise mere af den side, af dig selv, som du "plejer at være". Du behøver ikke være den der hele tiden siger noget. Måske er målet bare at du skal sige en lille smule, i starten. Du kunne måske forberede noget, hjemmefra? Spørge om et eller andet der er sket i skolen, eller om en fed youtubevideo, du har set. Bare start ud i det små, og så er jeg sikker på at du lige så stille vil turde sige mere, og vise mere af den anden side af dig selv. 

Og jeg kan garantere dig, at du ikke er den eneste der kender til den her følelse, af ikke at kunne genkende sig selv. Det er helt sikkert også noget de fleste af dine venner, og måske også dit crush kender. Hvem ved...måske sidder dit crush og har det på helt samme måde, når I er sammen? 

En ting er sikkert. Om du er stille, snakker hele tiden, eller noget midt imellem, så er du 100 procent sikkert god nok, som du er. 

Venligst Maya