Hej Silja

Jeg kan godt forstå du er rigtig frustreret over dine forældres holdning, når nu du så gerne vil have en navlepiercing. Jeg synes allerede du har gjort dig nogle gode tanker, og jeg vil også gerne dele mine. 

Jeg kan ikke give dig nogle bestemte råd til hvad du kan sige, der kan få dine forældre til at ændre mening. Jeg tænker i bund og grund, det handler om at blive ved med at snakke med dem, om hvad du ønsker, og hvad de tænker. 
Som du selv er inde på, har de nok den holdning de har, fordi de er bange for at du kommer til at fortryde en piercing. Det tænker jeg som sådan er et meget godt udgangspunkt, fordi det handler om at de gerne vil passe på dig. 

Når du selv mærker efter er du på ingen måder i tvivl om at du aldrig vil fortryde det. Jeg tænker dine forældre kender den følelse rigtig godt. De har nemlig selv været på din alder og ved at man som ung kan ønske noget så meget, og være så sikker på noget bestemt, at det slet ikke virker muligt, at man kan ændre mening. Virkeligheden er bare, at man faktisk ofte skifter mening, når man bliver ældre. Det er slet ikke sikkert at du vil fortryde en navlepiercing. Det kan være du vil være glad for den resten af dit liv, hvis du fik den i morgen. Jeg siger blot, at man ret let kan blive overrasket, som teenager. Noget der virker som det eneste rigtige, og det mest fantastiske, i dag, kan man ændre holdning til på meget kort tid. Det er helt normalt, og ganske enkelt noget der sker, fordi man udvikler sig så meget i teenageårene. Jeg skriver ikke alt det her, fordi du blot skal opgive din drøm om en navlepiercing. Jeg forsøger kun at uddybe det der kan ligge bag dine forældres udmelding. 

Men hvad kan du så gøre nu. Jeg synes faktisk allerede du har nogle gode tanker. Måske kan dine forældre snakke med din veninde, og endnu bedre, med din venindes mor. Måske høre lidt om din venindes mors tanker, om hvorfor hun synes det er okay. Det er ikke sikkert at det ændrer deres holdning, med det samme. Måske får du ikke lov på samme tid, som din veninde? Men jeg er i hvert fald sikker på at du kommer længst ved at være i dialog med dine forældre om det. Det kan også være at de skifter mening, hvis din veninde får en piercing, og de efter noget tid, så kan se at hun ikke fortryder, og at alt går godt med piercingen? 
Der er selvfølgelig også en risiko for at de ikke ændrer mening. Det er selvfølgelig en ringe trøst, men hvis de ikke ændrer mening ved du, i det mindste, at du kan gøre præcis som du selv vil, når du fylder 18. 

Men prøv at starte ud med at spørge dine forældre, om de måske vil snakke med din venindes mor. Det kunne måske give dem et anderledes syn på sagen. 

Held og lykke med det
Elisa