Problemer med forhuden

brevkassespørgsmål

Problemer med forhuden

brevkassespørgsmål af
Den hemmelige dreng:)
15 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hej. Jeg er en dreng på 15 år og jeg oplever at jeg har problemer med at få trukket forhuden helt tilbage i stiv tilstand, og når jeg endelig gør det, kan jeg måske se små sprækker eller rifter efter, de gør ikke specielt ondt, men er der bare. Hvad kan jeg gøre og kan det få problemer for mig i fremtiden? Eller skal jeg bare lade være med at trække forhuden helt tilbage?

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du har svært ved at trække forhuden tilbage ved erektion og spekulerer på om der kan komme problemer i fremtiden.

Først vil jeg lige sige at det er et meget almindeligt problem du har. Rigtig mange drenge har lidt stram forhud når de er små, hos de fleste går det væk af sig selv når de bliver større, men hos mange (ligesom dig) kan der fortsat værre lidt stramhed hen i puberteten. Når du ikke har ondt og godt kan få forhuden tilbage lyder det ikke som om, at du har en slem grad af forhudsforsnævring, men jeg vil tro at det nok er en god idé at du smører med noget creme for at undgå at det bliver værre. Man kan nemlig risikere at der kommer små rifter og efterfølgende bliver dannet arvæv, som nogengange gør forhuden endnu strammere.

Det kræver dog lige at din man ser hvordan det præcis ser ud. Så jeg vil anbefale at du tager op til din læge og så vil jeg tro at han/hun giver dig noget hormoncreme som du skal bruge i 4-8 uger.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program