Hej Emilie

Du har mange forskellige spørgsmål, der fylder indeni, og jeg vil meget gerne prøve at svare på dem alle. Jeg tænker vi tager et af gangen. 

1. Du skriver at du er forelsket i både din tennislærer og din matematiklærer på én gang. Det kan være skønt at være forelsket, men også ret forvirrende. 
Det med at blive forelsket i en lærer, eller en træner som er meget ældre end én selv, er faktisk meget almindeligt. Så almindeligt, at jeg næsten vil tro at det er noget næsten alle prøver, når de kommer i puberteten, ligesom du nok er ved at være. Men lidt ligesom at man kan blive forelsket i et idol, som man er fan af, er sådan en forelskelse i en lærer eller en træner, en forelskelse, som aldrig rigtig bliver "levet ud". Forstået på den måde, at man aldrig bliver kæreste med sin lærer, træner eller sit store idol. Det er "bare" en forelskelse man går med indeni, i et stykke tid. Det føles sikkert ikke sådan nu, men jeg kan garantere dig at forelskelsen, i både din lærer og din træner, forsvinder igen, og så bliver du nok mere nysgerrig på drenge på din egen alder. Men altså...det er helt naturligt og helt i orden at have sådan nogle følelser for nogle der er ældre. 
Når man kommer i din alder, begynder kroppen at udvikle sig, og derfor er det også helt naturligt, at man bliver mere privat omkring sin krop. Derfor er det også meget almindeligt, at man pludselig ikke bryder sig om, hvis mor eller far vil nusse, eller give et kram. 
Når du så alligevel synes det er rigtig rart, når du er tæt på din træner, er det nok fordi du jo nogle følelser for ham. Igen, tænker jeg at det du oplever er fuldstændig almindeligt. 

2. Du fortæller at du er bange for at dø, og det kan jeg godt forstå. Døden er noget mystisk noget, som ingen af os rigtig ved så meget om. Samtidig kan vi ikke undgå døden, og derfor kan den også være skræmmende. 
Når man er yngre, tænker man ikke så meget over døden, men når man kommer i puberteten, sker der ikke kun noget med ens krop. Hjernen udvikler sig også, og man bliver i stand til at tænke nogle meget mere indviklede tanker, end man kunne da man var lille. Derfor forstår man også ting som døden, på en anden måde, og derfor er det faktisk også helt almindeligt, at man i din alder begynder at tænke over døden. Og mange bliver også bange for den.

Jeg tænker, at det bedste du kan gøre, er at snakke med dine forældre, om dine tanker om døden. Døden er noget alle mennesker, tænker på ind imellem. Og jeg kan garantere dig, at dine forældre, og resten af din familie, også tænker på døden. Måske er de også bange for døden? Måske har de fundet andre måder at tænke om døden, så de ikke er bange. Du kan ikke undgå døden, og når først du bliver bange for tanker om døden, kan du heller ikke bare slukke for dem. Det eneste der virker, er at snakke om de tanker du har. Husk at de er helt naturlige, og at alle har tanker om døden. Så det er virkelig noget alle kan tale med om, og sætte sig ind i. Særligt det her med at tankerne kommer når du skal sove, er noget de fleste kender. I løbet af dagen, er man tit igang med alt muligt. Men lige inden man falder i søvn, ligger man for det meste og er stille, og så har tankerne god tid til at myldre frem. Og det er faktisk en god ting. Det kan godt være skræmmende, men den der stille stund, lige inden man skal sove, er fantastisk for din hjerne. Det er ofte der man lige får tænkt over ting der skete i løbet af dagen, og også tænkt meget store tanker om livet og døden. Måske kunne du overveje om du kunne bruge den tid, lige inden du falder i søvn til en snak med din mor eller far. Måske bliver du ikke "puttet" mere, men derfor kan man jo godt have en god snak. 

3. Du skal konfirmeres, men er i tvivl om det her med tro. 
Tro og religion, er noget meget stort, og svært noget. Det er helt naturligt at være i tvivl. Nogle mennesker, tvivler hele livet. Nogle skifter tro flere gange, og andre føler sig sikre, på hvad de tror på. Det hele er lige almindeligt. 
Omkring konfirmationen er det et godt og meget naturligt tidspunkt at tage de her snakke op. Måske kan du starte med at spørge dine forældre om hvad de tror på. Om de tror på gud, en anden tro...eller måske slet ikke tror på noget? Måske kunne du sammen med dine forældre læse lidt mere om Wicca, og måske kunne der også være andre religioner, du kunne blive interesseret i? Du kan jo sige, at din lærer har fortalt om Wicca, og at det har gjort dig nysgerrig, og at du gerne vil vide mere om det. 
Det her med at søge efter en tro, og ønske at tro på noget, handler for de fleste om behovet for at "høre til" et eller andet sted. At føle man er en del af en tro, som får det hele til at give mening. Ligsom med døden, er det derfor også noget de fleste mennesker, har været nysgerrige omkring på et eller andet tidspunkt i livet. Derfor tænker jeg også at det er noget dine forældre, nok selv har en masse tanker om. Så selvom det måske ikke er noget I har talt om før, kan dine forældre sagtens have en masse tanker, som kan hjælpe dig. 

Det var nogle af mine tanker, om dine spørgsmål. Jeg håber nogle af dem kunne bruges. 

Venligst Maya