Service dyr

brevkassespørgsmål

Service dyr

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

Jeg skriver fordi jeg ved et tilfælde opdagede at hvis man har en psykisk sygdom kan nogen få et omsorgs dyr eller service dyr - som jeg vidst har læst mig frem til at det må hedde. Men jeg kan ikke finde ud af hvor man kan søge om det... skal det være gennem en psykolog i psykiatrien eller vil ens egen læge også kunne hjælpe en? Jeg er også i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet kan få et service dyr. Jeg lider af uspecificeret angst, lettere depressive perioder og en belastnings reaktion og jeg tænkte umildbart at en kanin ville være rigtig godt for mig...selv om jeg kan læse at det mest er hunde, men jeg har læst om enkelte med andre dyr. Er det umildbart muligt og hvem skal jeg kontakte? Håber du kan hjælpe mig, Hilsen den lidt forvirret pige.

Svar: 

Hej, 

Der er noget som hedder servicehund, som du måske vil have gavn af. Jeg har aldrig hørt om andre dyr, som f.eks kanin, men hvis du har læst om dette, så må det jo også eksistere.

Du kan evt. finde yderligere information fra: 

www.servicehundeforeningen.dk

Du skal tage kontakt til socialforvaltningen i din kommune, som skal hjælpe dig videre. Derudover synes jeg også at du skal tage kontakt til din egen læge, som også kan hjælpe dig videre, og som formentligt også allerede kender til din psykiske problemer. 

Mvh

Niclas, Læge 

Niclass billede
Niclas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program