Kære du. 

Det lyder til, at du går med mange svære tanker alene, så det er rigtig godt, at du har skrevet til os for råd. Når du har tanker om, at du måske har en depression, så gætter jeg på, at du slet ikke har det særlig godt lige nu, og derfor synes jeg, at det er rigtig godt, hvis du egentlig gerne vil fortælle dine forældre om, hvordan du har det. Men jeg kan også godt forstå, at det er svært at skulle sige.

Jeg vil gerne understrege, at selvom du måske har symptomer på en depression, så er det slet ikke sikkert, at det er tilfældet. For de symptomer der skal være for, at man har en depression, kan være nogle som vi alle sammen oplever en gang i mellem, som træthed, manglende koncentration, tristhed osv. Grunden til jeg skriver det er fordi, at der er nogle der tænker, at hvis de har en depression, så kan de godt komme til at stemple sig selv negativt, fordi man så er meget syg eller noget andet, som man kan forbinde med noget negativt, og for nogle hjælper det ikke at have det mærkat på sig. Der er også nogle, der tænker, at hvis det viser sig, at man ikke har en depression, så betyder det, at der ikke er noget galt eller man bare lige skal tage sig sammen. Og det er ikke rigtigt, for man kan sagtens have det rigtig dårligt uden at have en depression.

Så uanset om du har en depression eller ej, så er faktum at du ikke har det særlig godt lige nu, og det er noget, der skal tages seriøst, og det skal du ikke gå med alene. For når man går med svære tanker alene, hober de sig op, og man kan risikere at få det værre. Så derfor er det vigtigt at snakke med nogen om, hvordan man har det, for det kan virkelig hjælpe meget at få det sagt højt og få støtte af nogen, der er tæt på en. 

Så derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at du skal fortælle dine forældre, hvordan du har det. Der er nok ikke nogen nem måde at sige det på, udover at fortælle dem det som det er. Hvis grunden til, at du ikke tør fortælle dine forældre, at du måske har en depression er fordi, at du forbinder det med noget negativt eller er bange for, hvordan de vil reagere, så tænker jeg ikke, at du skal fokusere på det, men nærmere at du ikke har det særlig godt lige nu. Hvis du ved, hvad det kan skyldes, kan du prøve at fortælle dem det, og hvis der ikke rigtig er nogen grund, kan du måske starte ud med, hvor lang tid du har haft det sådan, og hvad dine følelser og tanker handler om. Du kan også prøve at skrive det ned, så du ikke skal fokusere på hvad du skal sige, men egentlig "bare" læse det højt, du har skrevet. 

Hvis du slet ikke føler dig klar til at snakke med dem, kan det være, at der er en anden, du kan snakke med først? Måske du har en god veninde, som du kan snakke med? Det kan også være, at du har en i din familie, som du har det godt med og som du kan snakke med fx en moster eller faster? Det kan være svært at få det sagt højt første gang, men efter man har gjort det, så kan det være lettere at sige anden gang, og tredje gang osv. Du kan også komme ind i vores chat og skrive med en af vores rådgivere, som kan hjælpe dig med, hvordan du kan sige det. Uanset så tænker jeg, at det er vigtigt, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det lige nu. Det kan være en rigtig stor lettelse at få det sagt højt og få noget respons på alle de tanker, man har i hovedet og som fylder rigtig meget. Så jeg håber, at du finder modet til at fortælle til nogen, hvordan du har det.

Kærlig hilsen Pernille