Kære dig

Tak, fordi du skriver. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er forvirret og frustreret og har brug for at høre nogle andres syn på hele situationen.

Du spørger, hvad jeg tænker, når jeg læser dit brev. Det vil jeg gerne prøve at beskrive for dig. Først og fremmest, tænker jeg, at det lyder som en enormt svær og udmattende relation at være i, som du jo også selv giver udtryk for, at det er. Derefter tænker jeg selvfølgelig også, at relationer er komplicerede, og at det altså ikke altid er så let at vide, hvilke relationer, der er gode for en i længden, og hvilke der ikke er. Nogle relationer er bare mere krævende og dramatiske end andre, og det kan være virkelig svært, når man står midt i dem at vide, om det i sidste ende er det værd eller ej. 

Når jeg læser det, du skriver, så beskriver du mest af alt ting, der er svære for dig, ting som du ikke virker helt sikker på, om du har lyst til mere. Men hvad holder dig i forholdet til din veninde? Hvad gør, at du stadig prøver? Nogle venskaber holder længere end andre, men det er helt naturligt, at man vokser fra hinanden. Ikke nødvendigvis bare med alder, men også når ens værdier og adfærd pludselig viser sig at være for forskellig. Det lyder som om, I begge har svært ved at forstå den andens adfærd, og at det er med til at skabe konflikter mellem jer. Her må man spørge sig selv, om dette er noget I kan arbejde på? Er det realistisk, at I vil kunne snakke om det her? Og er det noget, I overhovedet har lyst til? Der er en del frustrationer i det, du skriver, som jeg tænker, kunne være rart for dig at komme ud med. Men det lyder også som om, I har snakket om de svære ting før, uden at du egentlig følte, hun tog det til sig og tog ansvar. Og så er det altså svært. Jeg synes, det lyder som om, du har fat i nogle vigtige værdier i et venskab - for eksempel det med at kunne tage ansvar for sin adfærd. Det er sådan en god egenskab at have, det at kunne undskylde og tage ansvar, selv hvis man ikke selv synes, man har gjort noget forkert. Relationer med personer, der ikke er så gode til dette, kan være ret udfordrende. Så igen, er dette noget, du vil kunne snakke med hende om? Er det noget, du overhovedet har lyst til at snakke med hende om? Hvad skal der til for at jeres venskab kan være godt? Noglegange bliver man i relationer, hvor man egentlig bare venter og håber på, at den anden ændrer sig, så det endelig kan blive godt. I de gode relationer er der for det meste ikke nogen, der behøver ændre sig, for at det er godt. 

Du skriver det selv meget præcist - at du nu er ked af det, igen. Det er sejt at ville kæmpe for relationer, der engang har været gode, men på et tidspunkt må man gøre op og overveje, om man egentlig er mere ked af det end glad i den relation. Og det lyder meget simpelt, men det er det selvfølgelig ikke altid. Gennem det, du skriver, får jeg en fornemmelse af, at du egentlig har taget en beslutning, men er lidt usikker på om den er retfærdiggjort. Det lyder som om, du føler dig uretfærdigt behandlet, og at det altid er dig, der skal sørge for at forsone og fikse jeres forhold. Det er mega svært at føle sådan, og det kan virkelig køre en helt ned. Gode relationer er gensidige - begge har et ansvar for at holde liv i det, også når det er svært. Selvom det er svært, så ved du bedst selv, hvad der er det rigtige for dig. Sæt dig selv først. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at det hele løser sig for dig. Skriv endelig igen. Du er også mere end velkommen til en snak i chatten. 

Sophie