Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
Laura
22 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

Jeg 22 har en fyr på 30 han har en søn fast Til at bo ved sig på 8 år men hans søn er begyndt at kalde mig mor og når vi går ture holdt han altid sin far i hånden men nu vil han holde os begge i hånden i går passe jeg ham da han syg og han råbte mor flere gange men skal jeg lad ham gør det eller sige fra hans egen mor er død jeg holder meget af ham men er selv forvirret og vil ikke sige noget der gør ham ked af det

Svar: 

Hej Laura

Det lyder som om, du har gjort et stort indtryk på din kærestes søn, og at han er rigtig glad for dig. 

Det kan være meget svært for børn, at skulle vende sig til nye voksne, så jeg tænker at det, at han gerne vil holde hånd, og kalder dig mor, er et udtryk for at han føler sig tryg, og holder rigtig meget af dig. 

Jeg tænker ikke det behøver at betyde, at han er i tvivl om, at han også har haft en mor, som nu er død. Jeg tænker bare at det, at kalde dig mor, er det der føles mest naturligt for ham lige nu. Måske ændrer det sig igen på et tidspunkt, så han kalder dig Laura, papmor eller noget helt tredje. 

Lige nu føles det nok bare bedst med mor, så det tænker jeg roligt du kan lade ham gøre. 

Gode hilsner Elisa

Elisas billede
Elisa fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program