Forelsket - Men han er fra et andet land...
Forelsket - Men han er fra et andet land...
Hej.. Jeg skal prøve at gøre det her kort.. Jeg er en pige på 15, snart 16, som rejser meget.. Og for 1 år tilbage (omkring 14 års alderen) var min familie og jeg på ferie i England.. Og jeg møder en dreng der over som jeg hurtigt begynder at snakke med, og hurtigt begynder at synes er ret sød, og gerne vil lære bedre at kende, men på daværende tidspunkt havde jeg en kæreste i Danmark som jeg var glad for der - Det vidste sig så at han havde været mig utro i den tid jeg var i Englang. Jeg skal så same år, tilbage til england, med fodbold holdet og spille mod nogle engelske pige hold der over, hvor jeg så ved et tilfælde kommer til at spille mod hans søster. Hun er kaptajn på deres hold, og jeg på vores, og de havde en tradition med at man byttede armbind (kaptajnbånd) med modstanderen inden man gik på banen. Så jeg går over mod deres omklædning for at bytte bånd med hende, hvor jeg så møder hende og hendes bror - Ham jeg mødte første gang jeg var af sted.. Jeg blev glad for at se ham og alligevel lidt ked af det, fordi jeg var blevet glad for ham, og jeg troede jo så at det var hans kæreste og ikke hans lille søster.. Vi spiller kamp og kan ikke lade være med at tænke på ham, og blive sur på mig selv over hvorfor ikke bare at glemme ham. Efter kampen kommer han over til mig og vi snakker osv, og kan mærke sommerfugle i maven og alt det.. Hun kommer så over med mit bånd og fortæller det er hendes bror, og jeg bliver helt varm i kroppen.. Jeg får hans nummer og hans Snapchat, samt Skype, inden vi tager hjem på hotellet, hvor at samtlige piger hele vejen hjem på hotellet ikke snakker om andet, og jeg bliver totalt genert og rød i hele hovedet. Jeg kommer tilbage på hotellet og add'er ham de forskellige steder. Han kommer forbi den dag vi skal tilbage til Danmark for at sige farvel, hvor han inden havde købt en trøje til mig, hvor på der stod "Distance sucks, I need you here with me" Jeg bliver rigtig glad for den, og han kysser på så på kinden og i panden inden jeg sætter mig ind i bussen, og bare da jeg havde sat mig i sæddet inde i bussen begyndte savnet langsomt at samle sig i kroppen på mig. Hele vejen til lufthavnen og hele vejen hjem i både flyveren og bussen tilbage til klubben i Danmark, skrev jeg med ham, for savnede ham som en sindssyg. Han har nu været i Danmark et par gange for at besøge mig, og jeg har været i England de tidspunkter der nu var mulighed for det, men jeg skal på efterskole her til sommer, og ved ikke hvad jeg skal gøre.. - Vi er begyndt at få noget sådan ret seriøst, og jeg er virkelig glad for ham, men ved ikke hvad jeg skal gøre, fordi nu der har jeg mulighed for at skrive med ham når jeg vågner, når jeg får fri og ellers hele aftnen udover mine trænings timer, når jeg tager på efterskole, vil jeg ikke have samme mulighed med hensyn til kontakt, da mit fodbold kommer til at fylde utrolig meget i min hverdag der, pt træner jeg 3-4 gange om ugen, når jeg kommer på efterskole, er det både morgen træning og aftentræning 5-6 gange om ugen.. Og ved ikke med muligheden for at se ham, han skal selv 1 år til USA det år jeg er færdig med efterskole, så det er 2 år uden ham... Håber virkelig jeg kan få hjælp! Hilsen den forvirrede pige
Hej forvirrede pige,
Det lyder somom du har mødt en rigtig sød fyr, som du har det dejligt med. Det er skønt, at I på trods af lang afstand har fået det til at fungere og har set hinanden nogle gange.
Du skriver, at du er rigtig nervøs for at skulle på efterskole og at han skal til USA året efter, fordi I ikke har mulighed for at have kontakt i lige så høj grad, som I har nu. Det kan jeg virkelig godt forstå nager dig. Hvilke muligheder ser du selv du har? Vil I kunne ses lidt oftere ved at én af jer besøger hinanden uden alt for lange mellemrum? Vil I kunne aftale at I fx snakker sammen om aftenen en gang om ugen og så skriver sammen, når du er hjemme på weekend? Hvis du rigtig gerne vil fortsætte med at have kontakt med ham, må du prøve at se hvordan det bedst kan lade sig gøre ud fra de muligheder du har. Og du må snakke med ham om, hvor meget kontakt han gerne vil have, hvis det nu ikke kan blive til lange SMS-samtaler hver dag.
At du skal på efterskole er selvfølgelig et stort pres på jeres forhold, fordi det begrænser jeres kontakt, men du har ikke så meget andet at gøre, end at arbejde med de muligheder du har. Og så kan du ikke gøre det bedre. Og derfra må I se hvad der sker. Måske det er så spændende og nyt at komme på efterskole, at din interesse for din kæreste bliver mindre eller måske I bare er mega gode til at have gode samtaler og hygge jer når I endelig kan skrive sammen, snakke eller ses.
Jeg håber, at du får et rigtig godt år på efterskole.
Mange hilsner
Christina.