Programoversigt for gruppechatten OPDATERET

blogindlæg

Programoversigt for gruppechatten OPDATERET

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 6 år 11 måneder siden

PROGRAM FOR GRUPPECHATTEN

Her er programmet for gruppechatten indtil sommerferien. Vi arbejder løbende på at finde spændende emner og gæsterådgivere, og I må meget gerne byde ind med forslag. Vi kan ikke love at vi opfylder alle ønsker, men vi prøver! I efteråret kommer der dog helt sikkert en chat der handler om "at være voksen", hvor I kan få tips og tricks til voksenlivet.

Dato // Rådgiver // Tema // Gæsterådgiver

Beskrivelse

8 feb // Signe // Cyberhus Evaluering // Amalie fra Ineva

Amalie fra Ineva vil rigtig gerne høre om jeres oplevelse med Cyberhus. Det er særligt vores ung-i-afdeling som hun er nysgerrig på. Vi håber at mange vil deltage, sådan at vi kan skabe et Cyberhus som kan dét som I har brug for. Husk at det kun er ved at høre jeres meninger, at vi kan blive bedre! 

13 feb // Sophie // Åben chat - BEMÆRK TIRSDAG!

15 feb // Sophie // Kærlighed og Forelskelse 

Rådgiver Sophie inviterer til en chat om kærlighed og forelskelse. Det er dagen efter Valentins Dag, og måske har den været fantastisk, måske har den være nedern. Kom og del din oplevelse med kærlighed uanset om den har være god eller dårlig.

22 feb // Sophie // Tvangstanker //  Anna fra OCD-foreningen

Hvad sker der når tankerne fylder for meget? Og hvad nu hvis de begynder at fortælle mig hvad jeg skal gøre? Hvis dine tanker overtager kontrollen med dine handlinger, kan det være utrolig skræmmende. Gæsterådgiver Anna tager dig med på opdagelse ind i sindet. Anna laver lidt forskelligt arbejde hos OCD-foreningen og ved derfor en masse om, hvordan det føles, når tankerne tager over. 

1 marts // Sophie // Unge, alkohol og stoffer // Rusmiddelekspert Torben Vangsted 

Torben er rigtig tit ude og snakke med unge mennesker om deres brug af alkohol eller andre stoffer. Men hvad er egentlig normalt? Er du måske i tvivl om hvornår man har et problem? Torben tager imod alle spørgsmål. 

6 marts // Sophie // Åben chat - BEMÆRK TIRSDAG

8 marts // Signe // Seksuelle overgreb // Betting Smed 

Bettina Smed var gennem sin opvækst udsat for adskillige seksuelle overgreb. Noget som også var tæt på at tage livet af hende. Kom og hør mere om hvad der hjalp hende da livet så mørkt ud. Du er også velkommen selvom du ikke har personlige erfaringer med overgreb.

15 marts // Signe // At leve i kaos // Ung som selv har oplevet kaos i familien

Nogle gange kan det være nemmest at forholde sig til andre unge. I den her chat har vi inviteret en ung med, som selv har oplevet et hjem hvor rusmidlerne fyldte alt for meget. 

22 marts // Sophie // Når forældrene drikker // Lotus Turell 

Er der uro i hjemmet? Kan man aldrig regne med mor og far? Når mor og far drikker, så er man pludselig meget alene som barn. Hør om Lotus' oplevelser og del dine egne. 

5 april // Sophie // Kønsidentitet og Seksualitet // Thorbjørn LGBT Ungdom

Det er efterhånden blevet en fast del af programmet at Thorbjørn deltager. Han kommer fra LGBT Ungdom, og har særligt godt styr på kønsidentitet. Thorbjørn blev nemlig født som pige. 

10 April // Sophie // Åben chat - BEMÆRK TIRSDAG

12 april // Sophie // At være pårørende til psykisk syge/sårbare // Hanne fra BedrePsykiatri

Har du en ven, kollega eller forælder som har det svært? Er du i tvivl om hvordan du bedst kan hjælpe? Hos BedrePsykiatri arbejder de for at man som pårørende kan få en bedre forståelse for hvad det vil sige at have en psykisk lidelse.

19 april // Sophie // Sugardating, prostitution, gråzoneprostitution // Christina fra Reden Ung

RedenUng er en rådgivningsportal til unge, der har brug for rådgivning og oplysning om køb og salg af sex. Og hvor er grænsen egentlig? Kom og diskutér et spændende emne.

26 april // Signe // Åben chat

3 maj // Sophie // Selvskade og spiseforstyrrelser // Maja fra Holmstrupgård

Hvor får man en spiseforstyrrelse? Hvad er selvskade? Måske kender du selv til det eller måske kender du andre - uanset hvad, er du velkommen i chatten. Maja arbejder på en afdeling hos Holmstrupgård, som er et bosted for psykisk sårbare unge. På Maja's afdeling har de unge med svære spiseforstyrrelser og/eller personlighedsforstyrrelser. 

17 maj // Sophie // Psykiske lidelser // Cecilia fra Haslekollegiet

Hvad vil det sige at have en psykisk lidelse? Er diagnoser noget som altid vil hænge fast? Kan jeg nogensinde blive rask? Der er mange spørgsmål som kan dukke op når man er ramt af en psykisk lidelse. Kom og stil dem her - helt anonymt. Haslekollegiet er et socialpsykiatrisk botilbud til unge med psykiske problemer. Her arbejder Cecilia, og hun ved en masse om det at være psykisk sårbar. 

24 maj // Sophie // Sociale medier // Pernille fra Center for Digital Pædagogik

Sociale medier fylder efterhånden utrolig meget i vores hverdag, og der er endda nogen som mener at de ikke kan leve uden. Er du en af dem? Pernille holder oplæg for børn og unge om deres brug af sociale medier, og vil gerne høre om hvad der fylder hos dig!

31 maj // Signe // Åben chat 

7 Juni // Signe // Uddannelse og fremtid // E-vejleder Marianne

Juni er for rigtig mange eksamens tid. Derfor skal vi selvfølgelig også have fokus på hvordan man klarer sig igennem f.eks. eksamensangst eller det pres som ofte følger med. Derudover skal man også tage stilling til hvad man skal i fremtiden, og det kan virke overvældende. Så tag en pause fra læsningen og vær med til en chat om alt det der skole halløj.

14 Juni // Sophie // Åben chat

21 Juni // Signe // at være ung // Ungerådgiver Frederik

Mere info følger 

Vi glæder os til at chatte med jer!


Kærlig hilsen

Rådgiver Sophie og Rådgiver Signe

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

Er Lotus Turell Dan Turells datter???

296

Kære Stoliv

Det er det nemlig lige præcis. 

Vh. Rådgiver Signe

330

Whaaat min dansklærer ville gå amok!

284

Det er også en ære at have hende med. 

=)

283

HVAD HANDLER CHATTEN OM I MORGEN

287

Hej Alina

Den handler om selvværd og selvskade. Du kan se blogindlægget her: https://cyberhus.dk/blogs/hvad-sker-der-i-gruppechatten/selvv%C3%A6rd-og...

Vh.

Rådgiver Signe

275

har et spørsmål når i sidder of rådgir gruppe chatten er i så de eneste fordi den normale chat er slut

297

1-1 CHAT SLUTTER OS KL 21 I MORGEN LIGESOM PROJEKT BRUS SLUTTER KL 21 OSV

289

Det er nemlig helt rigtigt Alina. Gruppechatten har åbent kl.18-21 ligesom 1-1 chatten og BRUS chatten. Der er nogle af de forskellige kommunechats som har åbent på andre tidspunkter. Det kan du se her: https://cyberhus.dk/ung-i

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

276

Jeg fundet på nogen forslag måske det ikke noget men jeg skriver dem alså lige lå og søgte hele aften i går bare for find på noget i ikke fandt på (: ............,, Nr . 1 inviter en fra børns vilkår s ders bisidder dem er der jo rundt om kring os i Århus i kan jo ring til børn s vilkår og spørger ..... Nr 2 ... Børne advokater en af dem nr 3 en scocial rådgiver nr 4 anna David forde hun selv er bliv voldtaget er jeg ikke men sker jo for mange nr 5 red barnet /mobning ved de meget om nr 6 voksen fra opholdsted

284

Kære Adrian, 

Det er bare nogle super gode forslag! Tusind tak for det, det vil vi helt sikkert huske og prøve at se, om vi kan få til at ske! Det er altid skønt, når I fortæller os, hvad I gerne vil have, tak for det. 

Hav en rigtig dejlig dag :) 

Kærlig hilsen

Rådgiver Sophie

255

Jeg har et forslag måske køns idensitet

250

Kære Julie (Julius) 

Det er et super godt forslag, og cirka to gange om året har vi faktisk besøg af LGBT Ungdom. Næste gang er d.5 april, hvor Thorbjørn kommer på besøg.  Thorbjørn er født som pige, så der bliver snakket rigtig meget om kønsidentitet. Du er meget velkommen!

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

269

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program