Ros til Sophie!

brevkassespørgsmål

Ros til Sophie!

brevkassespørgsmål af
Anja
19 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Hej derude!! Jeg skrev for en uges tid siden indlægget "Status quo i livet", og vil i den sammenhæng rose Sophie, som gav det mest meningsfulde og fyldestgørende svar jeg har fået noget sted fra. Efter at have læst svaret tog jeg beslutningen om at opsøge en læge, (selvom jeg definitivt havde indstillet mig på, at jeg ikke havde en depression) og fik så godt nok konstateret svær depression. Det er ikke så meget diagnosen der har gjort det, men mere det, at jeg nu er blevet viderestillet til en psykiater. Et behov, som jeg umiddelbart ikke selv troede jeg havde. Vh Anja

Svar: 

Kære Anja. 

Tusinde tak, for de gode ord og for opdateringen, det varmer. Hvor er jeg bare glad for at høre, at du slog et smut forbi lægen, og du nu kan tage hånd om dig selv med støtte og hjælp. Jeg ønsker dig al held og lykke og håber, at det hele snart lysner for dig. Du er altid velkommen her, det må du også huske. 

Kærlig hilsen

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program