Hvad betyder gruppechatfællesskabet for DIG?
Hvad betyder gruppechatfællesskabet for DIG?
Kære alle
Så er det snart tid til, at gruppechatten mødes igen. Og jeg glæder mig! Der er, ligesom sidste torsdag, åben chat. Det betyder, som altid, at I bestemmer emnet. Jeg håber at se alle jer sædvanlige hoveder, men håber også at se en masse nye. Der er plads til alle i gruppechatten, og vi tager imod alle med åbne arme. Så kom og del, snak, pjat, grin og græd med os!
Fællesskab
Følelsen af at være en del af et fællesskab betyder meget for de fleste mennesker. Det betyder noget for, hvem vi føler, vi er som person, at være en del af en større gruppe. Det bliver en stor del af vores identitet, hvilke grupper vi indgår i. Det er grupper såsom familie, klassekammerater, vennerne fra håndbold, og ligeledes grupper baseret på seksualitet og køn. Men grupper og fællesskaber opstår ikke kun i det "virkelige" liv, men også på nettet. Og her er fællesskaberne måske baseret på nogle lidt andre ting. Måske er fællesskaberne i "virkeligheden" i højere grad baseret på udseende og stereotyper. Men når man skaber en identitet på nettet, spiller udseende ikke den samme rolle. Man puttes ikke på samme måde i boks, som i det virkelige liv. Og det kan for mange være en kæmpe lettelse. Der er mange mennesker, der kender til det der med at føle sig fastlåst i en rolle i det "virkelige" liv, som man egentlig ikke selv føler man passer ind i. Man bliver begrænset af denne rolle og slår måske ikke helt igennem socialt. Men ligeså snart man skaber en identitet på nettet og indgår i fællesskaber her, kan man alt. Man kan være sig selv.
Gruppechatfællesskabet
På torsdag vil jeg gerne høre om jeres fællesskaber, i "virkeligheden" og på nettet. Jeg vil gerne høre om jeres identiteter, og hvordan I er jer selv, hvor I føler jer godt tilpas, og hvad det sociale liv på nettet betyder for jer! Gruppechatten er en rigtig god mulighed for netop at indgå i et fællesskab, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad gruppechatten betyder for DIG.
JEG GLÆDER MIG
Kærlige hilsner
Rådgiver Sophie
Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene
Kommentarer
Ah, glæder mig!
ind til nu lidt glæde og søde mennesker
Tilføj kommentar