En hyggelig regnvejrsaften i gruppechatten

blogindlæg

En hyggelig regnvejrsaften i gruppechatten

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 6 år 3 måneder siden

Kære alle

Tak for en skøn aften i gruppechatten. Der var åben chat, og vi kom forbi en hel del forskellige emner. Vi startede ud med at snakke lidt om kærlighed og forhold. Her snakkede vi lidt om det der med at komme til at overfortolke den andens signaler, måske fordi man er lidt usikker. Når man er forelsket, er man enormt sårbar, og det er helt normalt, at man bliver lidt usikker og bange. Måske man nogle gange så kommer til at føle og tænke nogle ting, som den anden slet ikke forstår. Men det er vigtigt at huske, at ens følelser er reelle og skal tages alvorligt, også når man måske ikke er sikker på det. Der er ikke nogle følelser, der er forkerte, og man har altid ret til at lytte til sine egne følelser. En ung skrev: Nu har jeg ikke rigtig haft en kæreste, men jo klart hvis man er vild med nogen, overfortolker man meget. Måske er du nervøs for, om hun vil dig så meget som du vil hende.

At have nogen at snakke med om det hårde liv

Vi kom forbi et rigtig svært emne, som mange af de unge på Cyberhus kender til. Nemlig emnet om fysisk og psykisk vold, og hvordan det påvirker en senere i livet. Nogle af jer havde prøvet det på egen krop og opfordrede til at snakke med nogen om det og få hjælp til at håndtere de frygtelige oplevelser. Det synes jeg er meget vigtigt at gentage her. Det kan være rigtig svært at snakke om de svære ting, men når man får hjælp, af for eksempel en psykolog, tager man det stille og roligt og snakker om det, når man er klar. Grunden til at det er vigtigt at få snakket om de hårde oplevelser er for, at man kan prøve at ændre den måde, man tænker på det på, så det ikke gør så ondt mere. Nogle går mange år, før de er klar til at snakke om det, og det er også helt okay. I kan altid komme her og øve jer på at snakke om det, vi lytter og rådgiver alt det, vi kan. Der er masser af andre gode steder, man kan snakke, for eksempel herher eller her. Du kan også gennem Cyberhus komme til at chatte med en voksen fra din egen kommune, hvilket allerede har hjulpet rigtig mange. 

En ung sagde i snakken om vold: Selvom jeg ikke har været udsat for fysik vold i min barndom har jeg stadig taget meget skade af den psykiske vold. 

Så ræk ud! Der er masser af hjælp at hente, og vi støtter dig så langt, vi kan. 

Plads til alle 

Vi kom, som vi ofte gør, ind på det med at tale pænt til hinanden. Generelt er det i livet en god ting at huske, at tale pænt, for mennesker er meget lettere at have med at gøre, når de ikke føler sig truede eller sårede. Det kan ske, at man møder mennesker, der kommer til at sige noget grimt, men simpelthen ikke selv er klar over det. Som jeg også skrev i chatten, kan det være svært at forstå dem, der er anderledes end en selv, og man kan komme til at møde dem med fjendtlighed i stedet for interesse og tolerence. I gruppechatten mødes mange forskellige mennesker med helt forskellige baggrunde. Derfor er det enormt vigtigt, at vi møder hinanden med respekt og interesse, også når vi er forskellige. Man har al ret i verden til sine holdninger, men det er vigtigt at tænke sig om, inden man langer ud efter andre i gruppechatten. Til dette skrev en ung: Eller det er egentlig ok, at man tænker hvad man vil. Det er bare ikke god stil at skrive det, vel? Specielt når det er imod en anden som ser det.

Tak, fordi I er, som I er, og tak, fordi I er med til at skabe og forme gruppechatten!

Kærlige hilsner

Rådgiver Sophie

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

VAR DET OKAY MIG OG ADRIAN HAVE VORES EGEN SAMTALE I GRUPPECHATTEN VI FORSTOD IKKE EN DYT AF SNAKKEN ELLER VAR VI ITERNE FOR SÅ STOPPER VI MED AT PJATTE

279

Hej Alina, 

Der kan godt være gang i flere samtaler i gruppechatten nogle gange, og det er også helt okay, så længe det ikke er forstyrrende, hvis der for eksempel er nogen, der gerne vil snakke om noget meget svært eller alvorligt. Men så længe I respekterer hinanden og lytter til rådgiveren, så er alt godt! ;) 

Kh rådgiver Sophie

258

okay vi vil bare ikke svare til noget vi kommer til at svare noget dumt til så heller noget sjovt mellem mig og ham så gør vi ikke noget forkert

301

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program