Forvirret indeni
Forvirret indeni
Hej. Jeg er en pige på 21 år. Jeg har haft det underligt i mit hjerte og den øverste del af maven i et stykke tid. Jeg kender ikke til fornemmelsen, andet end den er yderst ubehagelig. Den gør at jeg ikke har lyst til at spise, sove og være sammen med mine ellers søde venner. Den får mig til at græde når jeg er alene, og den gør jeg sætter mig til at stirrer ud i luften også gerne i flere timer, fordi jeg ikke kan overskue noget andet. Jeg ved ikke hvorfor den er opstået, eller hvad følelsen hedder. Jeg har før i tiden ikke kunne føle særlig meget, så alle de påvirkninger er meget nyt for mig. Jeg har svært ved at kunne sætte et bestemt ord på følelserne såsom vrede, glæde, sorg osv. Specielt denne føelse har jeg svært ved at placere, og det værste er at jeg ikke kan ignorer den fordi den gør så ondt og påvirker min dagligdag meget. Kan jeg på nogen måde lære at håndtere mine føelelser, og vide hvad de prøver at fortælle mig? Jeg håber på at kunne finde ud af hvorfor den er opstået, så jeg kan arbejde med den, og måske kunne gøre den til en bedre del af mig selv. Mvh. Den fortvivlede
Kære DIG!
Først vil jeg fortælle dig, at du er meget god til at beskrive, hvad du fysisk mærker. Og det er netop vejen frem til, at du kan forstå og håndtere dine følelser. Inden jeg begynder, at give dig råd om dine følelser, vil jeg gerne, at du overvejer, om det du mærker skal tjekkes af en læge. Altså! at det du mærker i dit hjerte og mave ikke behøver skyldes følelser, men er tegn på noget uregelmæssigt i din krop.
Hvis vi antager, at det du mærker er en følelse, kan det skyldes en forandring i dit liv. Det kan være en lille eller stor forandring, men noget der har brudt ind i dit liv lige nu eller for et halvt år/ et år siden/ flere år siden. Følelser finder altid en vej ud, og den følelse du beskriver er blevet fysisk, da du beskriver den som, at du stirrer ud i luften og har svært ved at sove og spise. Måske følelsen er blevet fysisk fordi du har ignoreret den, så nu prøver den at komme frem igen.
Du beskriver, at du før i tiden har haft svært ved at mærke dine følelser og sætte ord på dine følelser. Ergo jeg læser dit brev som, at du er blevet bedre til at mærke dine følelser, men at denne følelse du mærker er helt ny. Der kan være mange grunde til, at det kan være svært at mærke sine føleser, nogen har bare af natur svært ved det, andre befinder sig i et miljø, hvor de bliver tvunget til at ignorere deres følelser eller de bliver udsat for noget voldsomt i deres liv. Uanset hvad din grund kan være, er du allerede igang med at mærke dine følelser, men det er stadig nyt for dig.
Dine følelser er dine venner, derfor er det så fint, når du skriver, at du gerne vil have den følelse du mærker nu til at blive en bedre del af dig. Hvordan mon du har lært dig at føle mere? Er der nogen der har hjulpet dig? Du beskriver du har søde venner, kunne du bruge dem? Beskriv det for dem på samme måde som i dit brev. Det kan tænkes, at dine søde venner og (måske familiemedlemmer) kender dig bedre end du selv gør. Det er vigtigt du får talt med nogen, om det du mærker. Og gør noget aktivt, der kan få dig til at være med følelsen. Det kan være at tegne, male, synge, løbe, danse, cykle eller en gå en lang tur. Det er okay alt det du mærker også når det gør ondt. Det kan være nogle måder, at håndtere følelsen på og dernæst lære at forstå hvad den fortæller dig.Det vigtigste er, at du får din gejst tilbage, får søvn og appetit.
De bedste ønsker til dig fra Anne-Sophie