Dildo???

brevkassespørgsmål

Dildo???

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 1 uge siden

Hej jeg er en pige på 14 år og kunne godt tænke mig og bruge en dildo , men spørgsmålet er bare om man skal bruge kondom på den , Og hvor kan man købe dildoen henne ??

Svar: 

Hey Anonym

Jeg kan godt forstå du gerne vil prøve onani med en dildo. Onani er en rigtig god og sund måde at lære sin egen krop og lyst bedre at kende. Og en dildo kan være et godt supplement til fingrene. 

Men nu kommer der et lille problem. I Danmark er det nemlig ikke tillladt at sælge sexlegetøj, som dildoer, til unge under 16 år. I rigtig mange sexshops, vil de faktisk kræve at du er 18 år. Jeg ved ikke om du kender nogen over 16, der kunne have lyst til at hjælpe dig, men det er nok ikke lige den fedeste løsning, gætter jeg på. 

Så indtil da, kan du overveje at bruge andre ting. Det er egentlig kun fantasien der sætter grænser. Du skal selvfølgelig bare sørge for at det ikke er for stort, og at der ikke er skarpe kanter, så du risikerer rifter. Og ja...brug et kondom. Også hvis og når du bruger en dildo. På den måde er du altid sikret mod bakterier der ikke rigtig hører hjemme i skeden. 

Mange hilsner
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program