Vil gerne have sex

brevkassespørgsmål

Vil gerne have sex

brevkassespørgsmål af
August
15 år
Oprettet 2 år 9 måneder siden

Jeg vil gerne have sex sammen ned nogen men ved ikke hvordan man skal starte med det eller bare nogen jeg ikke kender. Ved ikke on det er normalt at ikke at have sex når man er 15 år.

Svar: 

Hej August,

Først og fremmest: det er helt normalt, at du ikke har haft sex endnu, selvom du er 15 år gammel. I Danmark ligger gennemsnitsalderen for, hvornår man har sex første gang, faktisk på omkring 16 år, så du er stadig helt inden for skiven.

Rigtig mange begynder at have lyst til sex længe inden de er klar til at have sex. Inden man skal have sex med et andet menneske er det rigtig godt at bruge noget tid på at lære sig selv og sin krop godt at kende. Det er godt at udforske sig selv, og mærke efter, hvad er føles rart og dejligt, hvad man tænder på, og hvad man godt kan lide.

Når man så begynder at føle sig klar til at have sex, så handler det om at finde én som man gerne vil have sex med. Og som gerne vil have sex med én. Den del er nemlig ligeså vigtig. De fleste starter med at lære hinanden lidt at kende, og med at flirte og skrive sammen. På den måde får man stille og roligt bygget en relation op, der kan lede til noget andet og mere, end bare det venskabelige.

Sex med andre skal nemlig føles godt, rart og dejligt. Og man skal føle sig tryg ved den anden. Det opnår man allerbedst, ved at tage sig tid til at lære den anden at kende. Og ved at bruge tid på at flirte, pjatte, grine og hygge sig sammen. 

Held og lykke - det skal nok blive din tur en dag!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program